OPLEV BYEN

Ud og gå: Spændende områder

‘Ud og gå’ er en serie artikler om gode områder, ruter, stier og oplevelser her i byen, når du gerne vil ud og gå. I den første artikel kommer vi omkring, nogle spændende områder i Hørsholm og Rungsted til den næste gåtur.  

Karen Blixens have og fuglereservatet 

En af de hyggeligste gåture kan man gå i Rungstedlund. På Karen Blixens ønske og initiativ blev Rungstedlund naturfredet i 1973 med bl.a. et fuglereservat.

Området er i dag åbent for offentligheden. Du kan gå rundt i fuglereservatet, besøge Karen Blixens grav og Ewalds høj. Nyd en stille stund på en af de mange bænke eller hils på de græssende køer fra april til oktober.

Der er adgang til området fra Karen Blixen Museum, fra Rungstedvej (ved træet med fuglekasser) samt fra marken bag Folehavegård. 

Du kan læse mere om fuglereservatet på museets hjemmeside.

Karen Blixen Museum - info

Rungsted Strandvej 111


2960 Rungsted Kyst

Telefon: 45 57 10 57

Web: blixen.dk

Rungstedlund

Foto: Karen Blixen Museum

Arboretet 

Oplev 2000 forskellige træer og buske i Aboretet. Er du interesseret i botanik, eller vil du bare gå en tur? I Arboretet kan du gøre begge dele. 

De første træer blev plantet i 1936, og de ældste træer er således over 80 år. Man kan finde træer fra 1934, fordi de begyndte deres liv i Forstbotanisk Have i Charlottenlund.

Området rummer et væld af stier, der inviterer til de dejligste gåture. Der er ingen afmærkede ruter, men det er nemt at finde rundt. Der er åbent fra solopgang til solnedgang, og der er gratis adgang. Hovedindgangen finder du på Arboretvej, Hørsholm. 

På Arboretets hjemmeside kan du finde tre foldere, hvis du vil læse mere om stedet og dens botanik. 

Arboretet info

Arboretvej 3

2970 Hørsholm

Web: arboret-hoersholm/

Foto: Troldhassel, arkriv

Elleskovstien 

Det er lidt af en hemmelighed, at Hørsholm har sin egen mangrove. Kun et beskedent skilt på Nebbegårds alle 2 afslører, at her kan man få en helt særlig oplevelse.

Mangrove – ja, det er i hvert fald den association, vi får, når vi går på Elleskovstien. Den første del af stien er en gangbro, som fører fra Nebbegårds alle ned til Sjælsø. Gangbroen går igennem et større vådt område. Stien slynger sig gennem elleskoven, der står under vand det meste af året. Ved Sjælsø fortsætter stien langs søbredden vestpå.  

Træstien gennem Elleskovenn er 280 meter lang og forbinder Nebbegårds Alle med trampestien i Sjælsølund Skovs sydøstlige ende.

Elleskoven - info

Nebbegårrds Alle 

2970 Hørsholm

Klik på krydset for link til stedet

Foto: Gangbro, arkiv

TIP  

Stræk ud efter gåturen 

Har du gået en god, lang gåtur og gør det ofte, så er det en god ide at strække ud bagefter.  

Dine lægmuskler og siddemuskler har godt af lidt kærlighed, når du er hjemme igen. 

6 GODE GRUNDE TIL AT GÅ  

Det er sundt at gå. Det er godt for blodtrykket, kalorieforbrændingen og forebygger hjertekarsygdomme. Bindevævet motioneres, og immunsystemet stimuleres. 

Det er skånsomt for kroppen 

Du kan gå, når det passer dig 

Mens du går, kan du nyde naturens ro og lyde – og få ro i tankerne 

Du kan lytte til lydbog eller podcast, mens du går  

Du kan kombinere motion og socialt samvær, hvis du går med andre 

MØD OS PÅ