Hørsholm Egns Museum
Handikapvenlig udstilling
Museumsbutik
Naturoplevelse
Adresse
Kontakt
Åbningstider
4. feb – 29. okt
ons, lør, søn kl. 11-16
Pinsen + uge 42
Ustillingen indeholder ikke bare modeller og planer over slottet – men også enkelte genstande fra det voluminøse slot, der vidner om byens storhedstid som slotsby.
Hirschholm slot blev i sin storhedstid kaldt Nordens Versailles. Og det lå lige her i midten af Nordsjælland.
Affæren endte med et opgør i foråret 1772, hvor Caroline Mathilde blev landsforvist og Struensee henrettet.
Hørsholm Egns Museum har til huse i de bygninger, der tidligere var administrationsbygning og vogngarage til slottet.
Museet er en del af Museum Nordsjælland.


Foto: Fra DR serien ‘På sporet af Dronningerne’

Struensee og Caroline Mathilde



Oplysning og trykkefrihed
Museet har en stor samling af såkaldte ‘smædeskrifter’. En del af disse billeder og tryksager, der alle handler om Struensee, kan ses i museets udstilling i Hørsholm.
Det kulminerede med en veritabel pressehetz mod ham selv efter hans arrestation den 17. januar 1772. Smædeskrifterne var præget af kynisme og skadefryd overfor Struensee og hans støtter.

Struensees hoved på museum
I 2022 var det 250 år siden, at livslægen Struensee blev halshugget for sit forhold til dronningen og for magtovertagelsen.
Der er ikke tidligere lavet buster af Struensee og Caroline Mathilde – før nu! Oplev samtidskunstneren Morten Modins enorme lyserøde buste af Struensee og de farverige buster af Caroline Mathilde.
Morten Modin er uddannet billedkunstner på det Kongelige danske Kunstakademi i 2014. Han har siden udstillet en række roste værker i både Danmark og udlandet. Værket ”De Uønskede” er oprindeligt lavet til Kongegaarden i Korsør, men er på rejse rundt i Danmark.
Her indgår det i museets permanente udstilling af genstande og inventar fra det nedrevne Hirschholm Slot. Værket er lavet på baggrund af malerier og tegninger af Struensee (1737-1772), først digitalt modelleret og senere 3D-printet.
Prisbelønnet tegneserietegner udstiller
’O keep me innocent’ er en særudstilling om tegneren Karoline Stjernfelts mange gange prisbelønnede tegneserie I morgen bliver bedre. Udstillingen viser et rigt udvalg af Stjernfelts vidunderlige tegninger og beskriver hendes arbejde med danmarkshistoriens mest berømte kærlighedsdrama, trekantsdramaet om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7.
Stjernfelt-udstillingen kan ses til og med 2023.


Hirschholm Festival i september
I 2021 kunne Hørsholm markere 250 året for ‘den kongelige affære’ på Hirschholm Slot. Anledningen blev startskudet for den årlige ‘Hirschholm Festival’ den første søndag i september.
Hirschholm Festival er en kulturel begivenhed i Hørsholm Kommune med udgangspunkt i historien om slottet og de dramatiske begivenheder, der udspillede sig her i slottets korte levetid.
Til festivalen rykker Hørsholm Egns Museum ud i Hørsholm Slotshave med masser af sjove, historiske aktiviteter, salonsamtaler, koncerter og boder. Her er sjov og aktiviteter for store og små.
I dagens anledning vækkes Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. til live med masser af løjer.
Hørsholm Lokalarkiv
På Hørsholm Lokalarkiv kan du finde den enestående samling af arkivalier, fotos, film og lydoptagelser fra Hørsholm Kommune. Her kan du få svar på dine lokalhistoriske spørgsmål om Hørsholm og omegn.
Det ældste originale arkivalie er et fæstebrev fra 1759, men de har også avisen fra i går.
Så uanset om du er nysgerrig på slægtshistorie, Den militære Klædefabrik eller en tidligere forretning i byen – så kan du få hjælp her.

Læs mere
Hirschholm – Slottet der forsvandt
Hørsholms stolthed er – ironisk nok – et slot, som blev revet ned for over 200 år siden. Det blev kaldt for Nordens Versailles.
Hirschholm – Gå på jagt efter slottet
Vi guider til hvordan du kan gå på jagt efter slottet, som forsvandt – og derved få et glimt af fortidens storhed lige her i byen.
Oplev i nærheden
Hørsholm Slotshave
Gå en tur i Hørsholm slotshave og mærk det historiske vingesus mellem de høje, gamle lindetræer. Her lå Hirschholm slot, her fandt kærlighedsaffæren sted mellem Caroline Mathilde og Struensee for mere end 250 år siden.
Arboretet
Det er en fantastisk ’park’ bare at gå en tur i – året rundt og på alle årstider. Der er træer og buske fra alverdens lande, rhododendronsamling og meget mere. Her får I en anderledes naturoplevelse.