Usserød Bryggeri
i samarbejde mellem Museum Nordsjælland og hørsholm-rungsted.dk
Til produktionen af hvidtøl på Usserød Bryggeri skulle man bruge malt. Fremstilling af malt er det første skridt i produktionen af hvidtøl. (Hvis du har scannet QR koden, står du lige nu i den bygning, der blev brugt til opbevaring af maltbyg).
Når vognene kørte ind på gårdspladsen for at læsse af, blev kornsækkene med byg hejst op og trukket ind gennem lugen til loftet. Her blev byggen hældt ud på gulvet, så den kunne tørre.
At lave byg til malt var en spirings- og tørringsproces på 12-14 dage afhængig af vejret og byggens kvalitet. Først når man var igennem denne proces, kunne ølbrygningen begynde.
Midt i juni 2023 åbnede Max Von Haps mikrobageri i den gamle maltbygning. I bageriet kan man købe kager og surdejsbrød. Vi har prøvesmagt Max’s lækre bagværk – og kan varmt anbefale det.
Maltbyg lageret på Usserød Bryggeri
De historiske bygninger på Usserød Bryggeri
Lækkert surdejsbrød fra Max von Haps
Historien om Usserød Bryggeri begynder ved opførelsen i 1859. På det tidspunkt havde naboen til bryggeriet, Den Kongelige Militære Klædefabrik, eksisteret i knap 70 år.
Inden opførelsen af klædefabrikken bestod Usserød by af 10 gårde. Da klædefabrikken er på sit højeste niveau, arbejder omkring 700 voksne og børn på fabrikken. De bosætter sig fortrinsvis i nærheden af fabrikken, bla. i de mange arbejderboliger, der opføres på den anden side af vejen. Et nyt og meget større lokalsamfund opstod i Usserød.
I 1897, da Usserød Sygehus bliver opført, 30 år efter opførelsen af bryggeriet, fandtes der i Usserød allerede flere industrier, skole og børneasyl (børnehave) og naturligvis den gamle vandmølle fra 1760.
Ølbrygning var ved åbningen af bryggeriet et håndværk, der blev bedrevet efter metoder, der ikke havde ændret sig siden middelalderen. Og det var den svenske indvandrer og bryggerkarl Christian Nielsen, der i 1859 besluttede sig for, at Usserød skulle have et bryggeri.
Usserød Bryggeri var et hvidtølsbryggeri, og øllet, der blev brygget, var ikke særlig stærkt omtrent som nutidens hvidtøl. Når man drak hvidtøl, blandede man det op med brændevin; en blanding der stammer helt tilbage fra middelalderen. Men i 1917 ændrede staten beskatningen af øl og brændevin, så det blev billigere at drikke bayersk øl end den hidtidige foretrukne kombination af brændevin og hvidtøl.
Æblemost fra Usserød Bryggeri
Usserød Bryggeri omkring 1920
Banan Squash fra Usserød Bryggeri
Den daværende ejer af bryggeriet, Julius Wilhelm Wilken, ønskede dog ikke at omlægge produktionen til de stærkere øl varianter. I stedet startede han produktion af mineralvand/sodavand. Ud over de mere almindelige varianter som citronvand og appelsinsquash udkom Usserød Bryggeri også med nogle langt mere spændende varianter som Usserød Abricos, Messina Squash og ‘den mousserende sundhedsdrik’ Banan Squash.
Fra 1939 begyndte man at producere æblemost på lokalt dyrkede æbler. Det blev en stor succes. Bryggeriet blev centrum for en lokal tradition, hvor man kunne aflevere sine egne æbler og få lavet most af dem mod betaling. På den måde blev Usserød Bryggeri en del af det ‘at være fra Usserød’.
På bryggeriets æblemost- og apollinarisetiketter var der illustrationer af det gamle Hirschholm Slot.
Bryggeriet lukkede i 1993, men bryggeriets bygninger, der har stor værdi for Hørsholms industrielle kulturarv, eksisterer heldigvis stadig.
Øl-brygning
Der er fire overordnede delprocesser i traditionel ølbrygning, som er maltning, mæskning, kogning med humle og gæring. Råmaterialet til øl er som nævnt forskellige kornsorter som byg, hvede, rug, havre m. fl. Når man snakker om malt, er det en betegnelse for spiret korn, som er tørret.