Oplevelser for børn i Hørsholm og Rungsted
Nordsjælland byder på masser af oplevelser for børn og voksne – ikke mindst her i Hørsholm og Rungsted. Her er grønne omgivelser tæt på skov og strand. I kan gå ture i den smukke skov og vandre langs Øresund. Eller bade i Øresund.
I kan slå et smut forbi havnen og opleve det pulserende sommerliv i den store marina med flotte sejlbåde og store motorbåde.
For at nævne et par eksempler.
Byvandring – også for børn
Vores byvandring kan man gå på egen hånd, og undervejs er der spørgsmål til de yngste og de lidt ældre børn, hvor de skal gå på jagt efter svarene. Ta’ frokostkurven med, der er mange gode picnic-spots på turen.
Hørsholm Egns Museum
På vores hyggelige og lokale egnsmuseum kan du – ud over byens lokal historie og lokal arkiv – opleve en spændende udstilling om det forsvundne Hirschholm Slot. Hirschholm slot blev opført i 1730–44 som sommerresidens for Christian 6. og dronning Sophie Magdalene.
Det handler om honning
Skolebigården er stedet, hvor Hørsholm Biavlerforening underviser nye medlemmer om biavl og honningproduktion, men den er absolut et besøg værd, selvom der ikke er kursus eller anden aktivitet.
Togremise, grafitti fra 1927, og et ‘huiskamer’
Det er bare noget af det, I kan opleve på Rungsted Kyst station. Vi guider til en tur rundt til alle de kendte og ukendte steder i stationsområdet.
Bålpladser, gravhøje og bistader
Folehaveskoven er spækket med oplevelser med dejlig og meget varieret natur. Det er aldrig kedeligt at gå en tur her. Slet ikke hvis du ved, hvad du skal kigge efter.
Naturbingo og fotojagt i Arboretet
I Arboretet er der masser af plads og mange ting at kigge på. I kan lave natur-bingo, aktivitetsark, fotoskattejagt og meget andet.
Promenadetur, krabberæs og legeplads
Når vejret er til en gåtur er der aldrig kedeligt på Rungsted Havn. Havnen summer af aktivitet på molerne og på promenaden, med de mange restauranter og butikker.
Strand, solskin og beachvolley
Rungsted Strand er havnens populære nabo med fint strandsand og badebroer. Vandet er lavt og fantastisk til masser af vandleg. Her er også beachvolley til de ’større børn’.
Her finder I byens kælkebakker
Er der sne, så er det frem med kælken og ud i skoven eller forbi en af byens kælkebakker. Her er en håndfuld steder, som er værd at køre efter.
Byens store og små legepladser
Vil I ud i den friske luft med familiens yngste, så kan en tur til en legeplads være god at ’lokke med’.

Hils på Karen Blixens køer
Der var også køer i Karen Blixens tid. I dag ses køerne fra omkring første maj, til kulden sætter ind, omkring første november.
På jagt efter slottet der forsvandt
Hørsholms stolthed er – ironisk nok – et Hirschholm Slot, som blev revet ned for over 200 år siden. Det blev kaldt for Nordens Versailles.
Havsafari langs Øresundskysten
Har du større børn, kan I leje SUB boards på Rungsted Havn og padle en tur op og ned langs Øresundskysten.
På med skøjterne og ud over isen
Hørsholm Skøjtehal har åbent i sæssonen fra oktober til marts. Du kan både leje skøjter og hjelm, og der er ‘støtte pingviner’ til de mindste.
Teater, koncerter og biograf
Der sker altid noget for både store og små i vores Kulturhus Trommen. Teater, koncerter og de nyeste biograffilm kan du altid finde på plakaten.
Læs, leg, oplev
Børneafdelingen på Hørsholm Bibliotek er populær til hygge og leg. Og så har vi Danmarks sødeste bibliotekarer, der altid er klar med anbefaling af en god bog og spændende arrangementer.