Kongernes Nordsjælland
historien om regenter i Hørsholm
I Hørsholm lå sommerresidensen Hirschholm Slot, som mange har hørt om. Men det Hirschholm Slot, som de fleste tænker på, lå her i bare 66 år, og er blot et blink af historien om Kongernes Nordsjælland i Hørsholm. Hele historien udspringer fra det, vi i dag kender som ‘Slotshaven’, hvor Hørsholm Kirke ligger.
Hyrningsholm, Hørningsholm, Hiøringzholm, Hyrringsholm len, Hirschholm – kært barn har mange navne, og vores by har skiftet navn mange gange i gennem tiden.
Erik 5. Klipping & Erik 6. Menved
1259-1286 & 1286-1319
Allerede i 1200-tallet lå der en middelalderborg på stedet. Ridder Jon Jonsen Litle er den første kendte ejer af borgen i Høringsholm, som Hørsholm hed den gang. Man mener, at han havde arvet borgen fra sin far. Jon Litle var fra 1262 en betydningsfuld kongelig embedsmand for Kong Erik 5. Klipping. I 1299 blev han af Kong Erik 6. udnævnt som den øverste af kongens rådgivere og Kongens stedfortræder.
Den 4. august 1307 dør Jon Litle på Høringsholm. Hans ridderskjold kan i dag ses i Frederiksborg Slotskirke – og på tørklæderne hos vores lokale søspejdere.
Valdemar Atterdag
1340-1375
Vi skal frem til 1343 for at finde navnet på endnu en ejer af borgen, nemlig Niels Eriksen Saltensee af Linde. Han tilhørte Kong Valdemar Atterdags trofaste bekendtskabskreds og nævnes flere gange i danmarkshistorien i forbindelse med større slag og møder. Niels Eriksen Saltensee af Linde dør i 1360. Borgen ejes derefter af skiftende familiemedlemmer frem til 1378, hvor Eline Nielsdatter Saltensee af Linde, gift med Bent Byg Gruppe, arver borgen.
Oluf 2.
1375-1387
Bent Byg var ridder og adelsmand og skulle efter sigende have været Valdemar Atterdags yndling. Da Bent Byg besidder borgen i Hørsholm, er han hofmester for Kong Oluf 2. Han bliver senere rigshofmester, en slags ‘rigets førsteminister’.
Margrete 1.
1387-1396
Da Bent Byg ligger for døden i 1391, skylder han den daværende regent Margrete 1. en betydelig sum penge. Dronningen besøger ham på hans dødsleje med det ene formål at få borgen i sin besiddelse. Hun får borgen som pant for de store lån, hun har givet. Da hans kone efter hans død vælger at gå i kloster, overgår Hørningsholm til kronen den 6. december 1391.
Frederik 1.
1523-1533
De næste 132 år er der ikke rigtig nogen omtale af borgen og Hørningsholm. Den bliver omtalt i regenternes regnskaber både under Kong Hans og under Frederik 1.
Frederik 1. forærede i 1523 Hørningsholm til biskoppen i Roskilde, Lage Urne. Biskoppen havde nemlig sværget Frederik 1. troskab, efter kongen havde afsat Christian 2. Biskoppen døde få år efter i 1529, hvorefter Hørningsholm kom tilbage under kronen.
Christian 3.
1536-1559
Efter Christian 3. arver tronen i 1534, gæster han ofte Høringsholm på sine rejser rundt i riget. Det fortælles, at han kort før sin død i 1559 søgte til Hørsholm i en længere periode. Den friske landluft skulle styrke hans skrantende helbred.
Frederik 2.
1559-1588
Da Frederik 2. var ung, gæstede han i sin fars regeringstid ofte Høringsholm. Det var de gode jagter, der tiltrak ham, for skovene i Hørsholm vrimlede med vildt.
Frederik 2. kommer til magten i 1559, og i 1570’erne sætter han en større ombygning i gang på stedet. Middelalderborgen bliver revet ned. Bakken, hvor på den lå, bliver afgravet, og jagthuset, ’det hvide hus’ i Odsherred, bliver flyttet til Hørsholm. Hvor borgen tidligere lå, opfører han en smuk renæssancebygning i tre etager i stil med Rosenborg. Den bliver kaldt ‘det røde hus’.
For at lette transporten mellem de kongelige slotte anlægger Frederik 2. i årene 1584-1588 de første kongeveje i Nordsjælland.
Christian 4.
1596-1648
Allerede som barn bor Christian 4. ofte i Hørsholm. Som 15-årig ung mand tager han en sommerdag fra Hørsholm til Hveen for at besøge Tycho Brahe. Det menes, at Christian 4. holdt meget af Hørsholm. Det var også her hans døtre, med sin anden kone Kristine Munk, havde sommerresidens i 1632-1637. En af døtrene var Leonora Christina, der i 1636 gifter sig med Corfitz Ulfeldt.
I 1641 får Corfitz Ulfeldt jobbet som lensmand i Høringsholm Len af kongen. Leonora Christina vender dermed tilbage til Hørsholm Slot. I 1643 bliver Corfitz Ulfeldt dansk rigshofmester, det højeste embede i kongeriget, og slottet bliver parrets ejendom i 1647.
Frederik 3.
1648-1670
I 1648 er der tronskifte. Samarbejdet mellem Leonora Christines halvbror Frederik 3. og Corfitz Ulfeldt forringer hans position, bl.a. på baggrund af hans kritiske syn på kongemagten. I 1652 bliver Corfitz Ulfeldt anklaget for at ville myrde kongen, og 1652 bliver han afskediget som rigshofmester, og slottet i Hørsholm bliver konfiskeret.
Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
1648-1685
Kong Frederik 3. skænker herefter Hørsholm Slot til sin dronning, den tyskfødte Sophie Amalie. Hun giver området det tyskklingende navn Hirschholm. Sophie Amalie overdrager ledelsen på Hirschholm til Lorenz Tuxen, der får titlen Ridefoged. Tuxens beføjelser og ansvarsområde bliver på dronningens ordre dog langt større.
Da den svenske konge, Karl 10. Gustav, krydser det frosne hav med sin hær i vinteren 1657, mobiliserer Tuxen de hirschholmske bønder til krig. På et halvt år døde næsten 500 svenske og tyske dragoner i Nordsjælland på grund af Tuxen. Han blev herefter hyldet som Nordsjællands Gøngehøvding.
Men den svenske krigsførelse fortsætter. Den 26. februar 1658 må Danmark som taber af den første Karl Gustav-krig acceptere de svenske fredsbetingelser og underskrive Roskildefreden. Betingelserne i Roskildefreden er blandt andet, at Corfitz Ulfeldt skal have sin besiddelse af Hirschholm tilbage. Under et fredstaffel lykkes det dog Sophie Amalie at overbevise den svenske konge om, at Hirschholm skal forblive hendes ejendom.
Frederik 4.
1699-1730
Allerede året efter Frederik 4’s kroning i 1699, skænker han slottet i Hirschholm og de tilhørende godser til sin dronning Louise.
Louise af Mecklenburg-Güstrow
1699-1721
Slottet trænger til restaurering. Da dronningen har flere byggeprojekter i støbeskeen, etablerer hun allerede i 1701 Nivå Teglværk. I 1704 etablerer hun Donse Krudtværk. Ved at sælge krudt til hæren i København skaffer hun sig de fornødne indtægter til drift og udvikling af Hirschholm.
På hendes fødselsdag den 28. august 1713, indvier hun sammen med Frederik. 4. den store kornlade på Folehavevej. Ved siden af laden på Sdr. Jagtvej 1 får hun senere i 1720 en kostald opført. Bygningen er i dag præsteboligen til Hørsholm kirke.
Christian 6.
1730-1746
I 1721 dør dronning Louise 53 år gammel og hendes søn Kronprins Christian 6. arver Hirschholm fra sin mor. Samme år gifter han sig med Sophie Magdalene, og kronprinseparret er på Hirschholm hver sommer. Slottet viser sig hurtigt for lille til hoffet. I årene 1723-1725 får de bygget med kavalerboliger (tjenesteboliger), flere stalde, fiskemesterhus, slotsforvalterbolig og vognanlæg i området. Flere af bygningerne tegner kronprinsen selv.
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
1730-1770
Da Christian 6. bliver regent i 1730, skænker også han sin dronning Sophie Magdalene Hirschholm Slot. Byggerierne rundt om slottet fortsætter, og i 1732 indvies livstalden, der kan rumme 40 heste. Efter parrets kroningsrejse til Norge får de i 1733-1736 opført ‘Det Norske hus’ i slotshaven, opført af tømmer og i norsk stil. I perioden er byggeriet af et nyt slot på stedet i fuld gang. Den 14. maj 1739 er der stor indvielsesfest på det nybyggede og imponerende Hirschholm Slot.
Regentparret havde med det nyopførte slot store ambitioner for udviklingen af området. Den 29. november samme år, giver Kong Christian 6. byen købstadsrettigheder og byens borgere 20 års skattefrihed. Slottet gennemgår en større udvidelse og indvies igen i 1744. Samme år står også Sophienberg Slot færdigt, og kavalerboligerne på Folehavevej får tilføjet en ekstra etage.
I 1746 ligger kongen for døden på Hirschholm Slot, og der sendes bud efter kronprins Frederik 5. Den 6. august sover Kong Christian 6. ind på Hirschholm Slot. Her ligger han til den 16. september, hvor han køres til København.
Efter kongens død bliver dronning Sophie Magdalene boende på hendes enkesæde Hirschholm Slot. Det danner fortsat rammen om store familiebegivenheder, blandt andet hendes datter, hertuginde af Sachsen-Hildburghausen Louises bryllup, den 1. oktober 1749.
Som landboreformernes pioner laver Sophie Magdalene i 1761 reformer for områdets bønder. Her giver hun dem selveje på deres gårde i Hirschholm Len.
Christian 7.
1766-1808
Kronprins Christian (senere Christian 7.) mister sin mor allerede som 6-årig. Han opholder sig ofte hos sin farmor Sophie Magdalene på Hirschholm Slot.
I 1766 bliver den kun 17-årige Christian 7. kronet som konge, og samme år bliver han gift med Caroline Mathilde. Da hans farmor dør i 1770, overgår Hirschholm Slot til regentparret, der kort efter besigtiger slottet. I sommeren 1771 danner Hirschholm Slot rammen om ‘den kongelige affære’ mellem kongens livlæge Struensee og dronning Caroline Mathilde.
Caroline Mathilde af Storbritannien
1766-1775
Hoffet med Christian 7. og Caroline Mathilde rykker til Hirschholm i foråret 1771, og den 7. juli føder dronningen prinsesse Louise Augusta på Hirschholm Slot. Dronningens elsker, Struensee, menes at være far til Louise Augusta. Hun bliver døbt på slottet den 22. juli på dronningens 20-års fødselsdag. Resten af sommeren og efteråret er der fest og glade dage på Hirschholm Slot. Den 30. november drager hoffet tilbage til Christiansborg.
Næsten 400 år med Hørsholm som royal sommerresidens i Kongernes Nordsjælland er herefter bare en saga blot. Hirschholm Slot bliver revet ned i 1810-1812.
i samarbejde mellem Museum Nordsjælland og hørsholm-rungsted.dk
Hørsholm Slotshave
Gå en tur i Hørsholm slotshave og mærk det historiske vingesus mellem de høje, gamle lindetræer. Her lå Hirschholm slot, her fandt kærlighedsaffæren sted mellem Caroline Mathilde og Struensee for mere end 250 år siden.
Hirschholm – Slottet der forsvandt
Det var dronning Sofie Magdelene, der fik opført det imponerende slot i Hørsholm. Her skulle fyrster fra hele verden komme på besøg og imponeres af slottets pragt.