Oplev byen

5 ‘must see’ i byen

Uanset om du besøger vores by, eller du er beboer i Hørsholm og Rungsted, så er der bare nogen steder, som man bliver nød til at opleve.

Vi har givet vores bud, på 5 ‘must see’ i vores skønne by.

Rungsted havn

Rungsted Havn

2960 Rungsted Kyst

Telefon: 45 86 83 11

Web: rungsted-havn.dk

Rungsted havn er en af de største havne på Øresundskysten med 850 både og joller. 

Udsynet fra havnen ud over Øresund er flot og uhindret. På dage med klart vejr fornemmer man, hvor kort der er til Hven og til Sverige. 

På havnen er der butikker, cafeer og restauranter, hvor der i sommerhalvåret altid er mange mennesker. Her kan man sidde udenfor, nyde sin mad, lidt at drikke eller en is og kigge på mennesker og de mange både. Mange r tur her og oplever havnelivet.  

Syd for havnen ligger en offentlig badestrand og bro, hvis man vil have en frisk dukkert i Øresund. 

Rungsted Strand

No. 22 Bistro, Rungsted Havn

Foto: No. 22 Bistro

Klik på krydset for info og adresse om stedet

Karen Blixen Museum

Rungsted Strandvej 111


2960 Rungsted Kyst

Telefon: 45 57 10 57

Web: blixen.dk

Den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen er født i Rungsted. Hun boede her hele sit liv undtagen de år, hvor hun boede i Østafrika. Rungstedlund, som ligger lige overfor havnen, var hendes barndomshjem, og her fødtes også hendes forfatterskab.  

Hendes hjem står, som da hun levede, og haven er åben for alle. Haven er udlagt som fuglereservat, og oppe i skoven finder man hendes gravsted.  

Besøg museet og se hendes hjem, som hver uge pyntes med de smukkeste blomsterdekorationer. Hendes legendariske, trofaste skrivemaskine står på hendes skrivebord. Cafeen byder både på morgenmad, frokost, afternoon tea og aftensmad, som kan spises på terrassen med udsigt til den smukke have. 

Karen Blixen Museum

Foto: Therese Harris

Karen Blixen Museum

Foto: Therese Harris

Arboretet

Kirkegårdsvej 3A

2970 Hørsholm

Arboretet er en af Hørsholms største perler – men også lidt af en hemmelighed. Her er nemlig Danmarks største samling af buske og træer. Der er ca. 2000 forskellige arter.  

Det er en fantastisk park bare at gå en tur i året rundt og på alle årstider. Der er træer og buske fra alverdens lande, og den haveinteresserede kan sikkert blive inspireret til et eller andet. 

I sommerhalvåret er det et dejligt sted at tage på en lille picnic og sidde ved en af de mange bænke i området.  

Københavns Universitet bruger Arboretet til undervisning i botanik- og planteanvendelse samt til nationale og internationale forskningsprojekter. Der er også en terapihave, men den er der ikke adgang til.  

Der åbent dagligt fra kl. 7.30 til solnedgang. 

Aboretet

Hørsholm Slotshave og kirke

Kirke Alle 1

2970 Hørsholm

Hørsholms mest fotograferede bygning er Hørsholm Kirke, som ligger majestætisk og flot midt Slotshavens sø. Det er arkitekt C. F. Hansen, der har tegnet kirken. Kirken er stærkt inspireret af Vor Frue Kirke i København, som C. F. Hansen også tegnede. Den er opført i årene 1820-1823. 

Kirken er bygget på det sted, hvor Hirschholm Slot stod i årene 1744-1812, hvor det blev endeligt revet ned og stenene blandt brugt til genopbygning af Christiansborg Slot. Hirschholm Slot er især kendt for det års tid, hvor Struense og dronning Caroline Mathilde udlevede deres ’Hirschholm-sommer’. 

I Slotshaven fornemmer den dag i dag, hvordan barokhaven var opbygget og lå rundt om Hirschholm slot. Man kan se cementsøjler, med effekter fra det gamle slot. De 250 år gamle lindetræer kunne sikkert fortælle fantastiske historier om Struense og dronningen, hvis de kunne tale.

Hørsholm Kirke

Hørsholm Gågade

Hovedgaden

2970 Hørsholm

Hørsholm Gågade er sammen med kulturhuset Trommen og Midtpunkt byens centrum. Her er butikker med alt, hvad man behøver. 

Start gåturen ved Det Gamle (røde) Rådhus ved den sydlige ende og slut af i Midtpunkt. Undervejs vil du kunne finde Danmarks bedste romkugler, donuts, is, chokolade, boghandel, Matas, sko- og tøjbutikker, sportsforretninger, elektronik, bolig og interiør for blot at nævne en stor meget håndfuld. 

Her er tre forskellige supermarkeder og naturligvis de allestedsværende kædebutikker.  

Der er parkering på begge sider af gågaden samt i parkeringshuset ved Midtpunkt. Fra parkeringspladserne er det nemt at komme ind på gågaden via de mange små passager. 

Gågaden i Hørsholm

Fakta

Kirkens arkitekt er C.F. Hansen, som også står bag Københavns domkirke, Domhuset i København og Metropolitanskolen på Frue Plads i København.

MØD OS PÅ