Biodiversitet i DIN have

Biodiversitet i DIN have

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Biodiversitet i DIN have

På tur i din vilde have.

Dette foredrag henvender sig til folk der gerne vil skabe flere levesteder og mere liv i haven, på altanen eller i sommerhuset.

Aftenens foredrag bliver holdt af Christina Kabber-Bühler der er direktør og naturvejleder i Vild Med Vilje. Vild Med Vilje er en bevægelse for alle, der gerne vil øge biodiversiteten og er et forum hvor gode råd og viden kan udveksles.

Baggrunden er, at vi befinder os i ”den 6 masseuddøen”, det betyder at der lige nu uddør arter hver eneste dag, og derved mindskes jordens biodiversiteten. Fem gange tidligere i jordens historie er der blevet udryddet en masse arter på kort tid. Det der adskiller denne masseuddøen fra de tidligere er, at det er os mennesker der står bag. Vores brug af ressourcer og arealer er skyld i, at naturen har det svært og biodiversiteten mindskes. Behøver det være sådan?

Vi har brug for fødevarer og en masse andre goder, men der er mange andre arealer, hvor vi med små ændringer kan øge biodiversiteten. På de arealer er det oplagt, at vi inviterer naturen indenfor og giver plads til at biodiversiteten kan øges.

I foredraget vendes historien på hovedet og Christina fortæller om en række af de spændende, farverige og overraskende arter der faktisk er plads til en helt almindelig villahave. Der bliver givet gode råd, tips og tricks til hvordan du kan arbejde med at øge biodiversiteten i DIN have og skabe levesteder for planter, dyr og svampe.

Arrangementet er en del af progarmmet i UGE 17 – bibliotekernes fælles verdensmålsuge.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »