Fastelavn og traditionerne

Hvad er historien bag fastelavn? hvorfor slår vi katten af tønden og spiser fastelavsboller?

Vinduerne hos bagerne bugner af farvestrålende fastelavnsboller, legetøjsbutikker og supermarkeder af flotte fastelavskostumer – og børnene glæder sig til at klæde sig ud og slå katten af tønden. 

Fastelavn falder hvert år på en ny dato der er afhængig af hvornår påsken falder.  Det er fastelavn syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder at fastelavnssøndag kan ligge mellem den 1. februar og den 7. marts. 

Ordet ”fastelavn” kommer af det tyske ”fastelabend”, der betyder aftenen inden fasten eller fasteaften.

Fastelavn stammer fra middelalderen. Inden påske fastede man i 40 dage, og fastelavnen var en fest, som blev holdt inden man gik ind til fasten, hvor man ikke spiste feks. kød, fed mad og lækkerier.

Fastelavnssøndag hed derfor dengang ‘flæske-søndag’, hvor det galt om at guffe en masse god mad i sig inden de 40 dages faste. Spiste man ikke masser af flæsk i denne tid, risikerede man at få ondt i ryggen i det kommende år.

Selvom fasten tabte meget af sin betydning efter Danmark brød med den katolske kirke ved reformationen i 1536, blev fastelavnsfesten ved med at eksistere.

 OPSKRIFT: Hold fastelavn med en ‘Undgå ondt i ryggen Pulled Pork Burger’

Folehaveskoven skovsti cyklist skov Mathildestien Rungsted
Fri teltning og bådpladser i Nordsjælland
Fastelavnsridning Amager omkring år 1900 - arkiv.dk

Hvorfor hedder det at slå katten af tønden?

Børnene skal slå katten af tønden, og der skal traditionen tro kåres en kattekonge og en kattedronning, men det har ikke altid være så idyllisk, som de søde små børn i udklædning som vi kender til. 

Bag traditionen med at slå katten af tønden, gemmer der sig en noget mere makaber tradition, hvor det handlede om at beskytte sig mod onde kræfter. Som i meget anden overtro er den sorte kat symbol på uheld og ondskab, og netop af denne grund kom man en sort kat i tønden – og slog den ihjel – for at beskytte sig mod det onde. 

Dengang var fastelavnen dog en fest for de voksne, der klædte sig ud som hekse og djævle, indtog store mængder af mad og alkohol, dansede og slog katten af tønden – alt sammen for at jage det onde væk.

Fastelavnsriset tilbage i historien

Fastelavnsris har flere grene i tilbage i historien. Den mest alvorlige var at man ‘risede’ hinanden, altså slog hinanden med ris, for at slå synden ud af kroppen. Det var nærmest en hellig pligt for familiens overhoved at rise sin familie inden fasten. En anden historie går på at man skulle mindes om Jesus’ lidelser ved selv at blive riset. 

En noget hyggeligere tradition omkring fastelavsriset var, at riset var symbol på frugtbarhed. 

Helt tilbage i 1700-tallet brugte man i Danmark skikken med at ‘rise hinanden op’ på fastelavnssøndag. Det var en drilleskik, hvor piger og karle listede sig ind og slog på dynen hos deres kammerater. 

Da jeg var barn vågnede jeg også altid op til et flot og farvestrålende fastelavnsris, med en masse slik bundet på. Jeg ‘risede også mine forældre op’ ved at slå på deres dyner, og her galt den regel at hvis slikket fald af fastelavnsriset, så måtte de beholde det. Så det handlede om ikke at slå alt for hårdt. så alt slikket blev siddende på fastelavnsriset. 

Siden slutningen af 1700-tallet har man kunne købe færdig fastelavnsris i butikkerne. De første fastelavnsris blev solgt i en butik på Vimmelskaftet og kostede op til en rigsdaler. 

LÆS OGSÅ: DIY Fastelavnsris og pynt

Fastelavsboller, strutter og kringler

Også mandag og tirsdag efter fastelavnssøndag handlede om at guffe i sig inden fasten. Tirsdagen blev kaldt ‘hvide-tirsdag’ og her spise man dyre råvarer som mælk, æg, sukker og hvedemel. Derfor blev der bagt søde boller af de hvide råvarer, og datidens boller er forløberen til nutidens fastelavnsbolle. Men også korsbolle eller strutter og fastelavnskringler med kommen var at finde på bordet til ‘hvide-tirsdag’ inden fasten. 

Kommenskringler, eller fastekringler som de også hedder, er noget jeg personligt glæder mig rigtig meget til når fastelavn nærmer sig. Det siges at selve kringleformen og kommenskringlen går så langt tilbage som vikingetiden. 

Kringlen var i gamle dage et symbol på korslagte arme som var en bedestilling, og i 1500 tallet blev kringlen bagerhåndværkets symbol. 

Kommenskringler og andet bagværk med kommen kan godt ‘dele vandene’ lidt, og måske derfor er der blevet længere og længere mellem de bagere der har dem på hylderne til fastelavn ( og påske ) 

Andre steder i verden bliver dagen, hvidetirsdag, markeret med pandekager og kaldt ”Pancake Day” i stedet.

 OPSKRIFT: Bag selv lækre kommenskringler 

Fastelavnsridning 

Siden de Hollandske indvandrere kom til Amager i 1521 har man kendt til fastelavnsridning i Danmark. Siden spredte det sig til andre egne på Sjælland, og i mange byer har det været fast tradition og et stort tilløbsstykke i mange år. 

Oprindeligt foregik fastelavsridning med lange spydstager, men de er for længst byttet ud med en fastelavnskølle, og også i tøndeslagning til hest gælder det, at kattedronningen er den der slår bunden ud af tønden, og kattekongen er den der nedlægger den sidste stav. 

Naturhelten.dk

Festlig DIY fastelavnspynt

Spøgelse i Hørsholm Midtpunkt

Gode idéer til fastelavnstønden

Efterårsferiebillet Hørsholm Midtpunkt

Bide til bolle, pandekager og fastelavskringler

 gå ikke glip af den

‘store vinterferieguide’

Årets vinterferieaktiviteter spænder over fastelavn, skattejagt, feriehæfte, en masse om dyr, tryllerier, kreative værksteder og meget mere.

Første weekend i vinterferien er det fastelavn, og der er flere muligheder for prinsesser, pirater, cowboys og andet småfolk for at få ‘slået katten af tønden’.

Læs også..

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/fastelavns-traditioner/

Fuglereservatet på Rungstedlund

Året rundt kan man gå en tur i det store fuglereservatet på Rungstedlund, Karen Blixens hjem. I fuglereservatet er der opsat 200 redekasser til de besøgende trækfugle. Besøg Karen Blixens gravsted og hils på køerne. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/fastelavns-traditioner/

Rungsted Havn

Med udsigt til Øresund og terrasse ud mod Rungstedlunds park og fuglereservat, er Cafeen en af de smukkest beliggende i landet. Nyd en let frokostanretning, smukt anrettet smørrebrød eller en lækker søndagsbrunch. Du kan besøge caféen uden at betale entré til museet. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/fastelavns-traditioner/

Hørsholm Slotshave

Gå en tur i Hørsholm slotshave og mærk det historiske vingesus mellem de høje, gamle lindetræer. Her fandt kærlighedsaffæren sted mellem Caroline Mathilde og Struensee for mere end 250 år siden.

LANGAUGE »