+ 30 Gratis oplevelser i Hørsholm og Rungsted

Vi elsker gratis oplevelser – og midt i Nordsjælland i Hørsholm og Rungsted er der masser af gratis oplevelser at byde på. 

Der er inspiration til ture i naturen, oplevelser for familien, specielt til børn, til de kunstinteresserede, de kreative, de nysgerrige, til oplevelser ude, hjemme og til alt derimellem.

Kvit og frit kan I få en række nye spændende oplevelser, udforske nye steder, genbesøge de kendte eller dykke ned i historien.

Sidst i guiden finder I også en række ‘næsten gratis’ oplevelser. Det er oplevelser, der max. koster kr. 60 pr. person.

God fornøjelse!

oplevelser sammen

Fri teltning og bådpladser i Nordsjælland
Gratis 

Ta’ en overnatning i naturen

Det har aldrig været mere populært at overnatte i naturen, og med god grund. Her tvinges man til at lægge hverdagens stress og jag bag sig, og man kommer helt ned i gear når man kigger ind i flammerne på bålet.

Hørsholm Kunstforening Fuglsanghus Gl. Hovedgade Hørsholm
gratis

Kunstudstilling i Fuglsanghus

I den historiske bygning Fuglsanghus på Gl Hovedgade kan du opleve de skiftende udstillinger arrangeret af Hørsholm Kunstforening. Sommeren 2023 byder på udstillingen ‘Grafisk Guldmine’.

Det mobile museum Kulturspot
GRATIS

Kulturspot på Rungsted Havn

Besøg Museum Nordsjællands pop-up udstilling om renæssancens mad og madtraditioner hos rig og fattig. Åben 1. – 31. maj 2024, fra 7-21 alle ugens syv dage. Gratis adgang.

fra eventkalenderen

Oddies på Rungsted Strand
Gratis 

Nyd sommeren på stranden

Rungsted strand er med fint strandsand og badebroer. Vandet er lavt og fantastisk til masser af vandleg. Eller man kan svømme ud til pontonen på det dybere vand. Her er også beachvolley til de ’større børn’.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Fitness i det fri

Træn gratis og udendørs ved træningsanlægget ved svømmehallens parkeringsplads på Stadion Allé. Her kan I styrketræne arme, ben, ryg og mave. På skiltene kan I se, hvordan man gør.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Ta’ bingo med på turen.

Der er bingoplader lige til at printe og tage med, hvis I trænger til lidt sjov til gåturen. Har I ikke en printer derhjemme, kan biblioteket hjælpe for kr. 4,- eller I kan bruge mobilen.

Naturoplevelse Nordsjælland historisk område Hirschholm slot
Gratis 

Gå- og vandreture

Bliv inspireret til jeres næste gåtur eller vandretur midt i det naturskønne Nordsjælland –  her i Hørsholm og Rungsted. Her er alt fra korte ture i skoven, sjove ture for børn i skov og by, kulturture, byvandringer og meget mere.

Vandkunsten Dianas have Hørsholm
Gratis 

Arkitektur-guide

Vi markerer naturligvis også, at Danmark er vært for Verdens Arkitekturhovedstad 2023 her i Nordsjælland. Her i byen har vi nemlig også arkitektur i verdensklasse. Kun 30 minutter fra København finder man en tæt koncentration af dansk arkitektur.
Kløverstierne Hørsholm Usserød Mølle
Gratis 

Kløverstierne

Tag med på en spændende rejse gennem byens skjulte perler og ukendte afkroge. De fire afmærkede ruter starter ved Kløverpælen i PH Park og forbinder særligt interessante steder i byen.
Hørsholm Rungsted Nordsjælland Eventkalender
Hørsholm Rungsted Nordsjælland Eventkalender

aktive børn

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis adgang

Byens store og små legepladser

Vil I ud i den friske luft med familiens yngste, så læg turen forbi en af vores legepladser. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis adgang

Skateboards, rulleskøjter, løbehjul og bmx

Test evnerne på skateboards mv. i Hørsholm Skatepark. Den verdensberømte danske skater Rune Glifbjerg har været med til at designe den nye bowle.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Prøv frisbee golf

Hvornår har I sidst kastet med frisbee? Bag Rungsted gymnasium ved den store allé er der en frisbee bane, hvor I kan spille frisbeegolf. 

dyk ned i historien

Havneudvidelse Rungsted Havn
gratis

Byvandring – Rungsted

Med mobilen i hånden får I masser af information og bliver guidet rundt i Rungsted. Undervejs er der spørgsmål til de yngste og de lidt ældre børn, hvor de skal gå på jagt efter svarene. Ta’ frokostkurven med, der er mange gode picnic-spots på turen.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Byvandring – Bymidten

En byvandring for store og små og med quiz, hvor børnene kan ‘gå på jagt’ efter svarene rundt på ruten. Turen tager udgangspunkt i historiske begivenheder, som I stadig kan se spor af i området omkring Hørsholm gågade og Hørsholm Midtpunkt.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Togremise, grafitti fra 1927, og et ‘huiskamer’

Her skal I på opdagelse i området omkring Rungsted Station. Vi guider til en tur rundt til alle de kendte og ukendte steder  og oplevelser i stationsområdet.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
Gratis 

Det lille brandmuseum

På Lyngsø Allé finder I nok Danmarks mindste museum i en ældre garage. Her er gamle brandhaner, brandslanger, vand tønder, hjelme og meget mere. Er mørket brudt frem, kan I tænde lyset på kontakten til højre.

Hørsholm Egns Museum
gratis

På jagt efter slottet

Gå på jagt efter slottet der forsvandt. Der er stadig spor mange i byen efter det prangende Hirschholm Slot.

Vi guider dig rundt i byen, hvor du kan få et glimt af slottet.

Hørsholm Rungsted - vinterferie
gratis

Ta’ på tidsrejse i Usserød Ådal

En virkelig dejlig gåtur i området bringer jer 7.500 år tilbage til stenalderen i området Usserød Ådal, hvor stenalderfolket havde deres sommerbopladser.

Ta’ familien med på tur ud over ‘sletten’.

kunst og kultur

Havneudvidelse Rungsted Havn
gratis

En tur på galleri

I Rungsted har vi to fantastiske gallerier, som er skønne at gå en tur hos. Galleri X ligger i det hyggelige Pennehave, og My Beautiful Gallery ligger i den gamle stationsbygning på østsiden af Rungsted Station. Måske finder du noget, der skal på ønskesedlen?

Skulptur i bronze Peter Hesk Møller
gratis

Skulpturer i gadebilledet

Gå på opdagelse blandt statuer og skulpturer i Hørsholm og Rungsted. Her i byen finder du masser af kunst i gadebilledet af kunstnere som Kristian von Hornsleth, Lin Utzon, Anders Nyborg, Mogens Møller, Luciano Minguzzi, Hanne Varming og mange flere. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Skulpturpark på Rungstedgaard

Gå en tur i parken på Rungstedgaard og nyd de flotte skulpturer. Der er 32 skulpturer udført af 13 forskellige kunstnere i parken. I receptionen kan I hente et oversigtskort over skulpturerne.  Der er gratis adgang til parken alle dage alle døgnets lyse timer.

Hørsholm Egns Museum
under 18 år – gratis / voksne 40.-

Hørsholm Egns Museum

På vores hyggelige og lokale egnsmuseum kan du opleve verdens nok største 3D printede hoved og en spændende tegneserie udstilling af Caroline Stjernfelt. Ud over en spændende udstilling om det forsvundne Hirschholm Slot.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
Gratis / med guide 10.-

Hørsholm Mølle

Elsker I værktøj eller er interesseret i de gamle håndværkerfag, så skal I besøge møllen. Det er som at træde ind i en skattekiste med alverdens håndværktøj igennem tiderne. Åbent lørdage marts – september.

naturoplevelser

Arboretet i Hørsholm
gratis

Aktivitetsark og fotojagt i Arboretet

I Arboretet er der masser af plads og mange ting at kigge på, når man elsker dyr og natur. I kan lave naturbingo, aktivitetsark, fotoskattejagt og meget andet.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Fuglereservatet på Rungstedlund

Alle dage hele året kan man gå tur i det store fuglereservatet på Rungstedlund, Karen Blixens hjem. I fuglereservatet er der opsat 200 redekasser til de besøgende trækfugle og i sommerhalvåret er der kvæg på folden.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Ta’ på sanketur

‘At sanke’ er et gammelt begreb, der betyder ‘at samle’. Når man sanker, samler man bær, æbler, urter og svampe. Find inspiration og lækre opskrifter til sanketuren på vildmad.dk. Der er noget at sanke hele året.

Parker og skove

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

En tur ud i den lokale mangrove

Mangrove – ja, det er i hvert fald den association, vi får, når vi går på den 280 meter lange Elleskovsti. Den fører ned til Sjælsø, hvor gåturen kan fortsætte langs søkanten.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Bålpladser, gravhøje og bistader

Folehaveskoven er spækket med oplevelser med dejlig og meget varieret natur. Det er aldrig kedeligt at gå en tur her. Slet ikke hvis du ved, hvad du skal kigge efter.

Hørsholm Kirke
gratis

Kirke, voldgrav og en kongelig affære

Gå en tur i Hørsholm slotshave og mærk det historiske vingesus mellem de høje, gamle lindetræer. Her er masser af plads til leg og løbeture for børn. Eller bare en rolig gåtur i alt det grønne. 

indendørs

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Lydbøger og e-bøger

eReolen.dk er bibliotekernes e-bogservice med et stort katalog af danske e-bøger og netlydbøger. Lige til at downloade eller streame. Hvis du er registreret som låner på biblioteket, kan du låne 3 e-bøger og 3 netlydbøger om måneden.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis

Lav en ‘Movie Night’

Er du bosat i Hørsholm kommune og registreret som låner på biblioteket, har du 8 point om måneden til at se film for på filmstriben.dk. Pointene kan du frit fordele på film til de små, de unge eller de voksne. Men der er også mange gode gratis film på ex. DR.dk

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
gratis adgang

Leg, læs, oplev

Det er altid populært med leg og hygge på Hørsholm Bibliotek. Og så har vi Danmarks sødeste bibliotekarer, der altid er klar med anbefaling af en god bog og spændende arrangementer.

næsten gratis

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
Voksne 44- / børn 22.-

Støv skøjterne af og få sved på panden

Hørsholm Skøjtehal har åbent kl. 10-13 på hverdage, fredag aften kl. 18.30-22 med musik på isen, og søndag kl. 12-18 i sæsonen fra oktober til marts. Ta’ skøjterne under armen og få sved på panden – der er ‘støttepingviner’ til de mindste.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/gratis-oplevelser/
Voksne 44- / børn 22.-

Vandrutchebane, vipper og plads til vandleg

Vi har en dejlig stor svømmehal med masser af mulighed for mange times vand-sjov på vipper og vandruchebane. Der er dampbad og infrarød sauna til de voksne, og naturligvis lavvandsbassin og babybassin til de mindste.

Hørsholm og Rungsted Bibliotek
gratis / 40.- / 60.- 

Quiz, foredrag, film og debatter på biblioteket

På Hørsholm Bibliotek er der altid et stort udbud af forskellige foredrag, quizzer, film mv. Flere af arrangementerne er gratis, andre koster hhv. kr. 40.- eller 60.-

LANGAUGE »