Kulturhus Trommen
Biograf, teater og koncerter
Café / restaurant
Bibliotek
Adresse
Kontakt
Åbningstider
Hverdage kl. 8-23
Info
Kulturhus Trommen ligger i centrum af Hørsholm og indeholder teater- og koncertsale, biograf, bibliotek og café/restaurant. Med mere end 200 årlige arrangementer er Kulturhus Trommen hovedleverandør af kultur i Nordsjælland.
Samtidig er Kulturhus Trommen også stedet, hvor der kan afholdes private konferencer, foredrag, møder mm.
Meget kort fortalt er det et kulturhus, der byder på et utal af muligheder for såvel store som små, unge som ældre, private som erhvervsdrivende osv. osv.
Kulturhus Trommen præsenterer levende oplevelser og alsidig underholdning.
Med alt fra rock, pop, rap, jazz og gospel til teaterforestillinger, nycirkus, musicals, shows, dans, klassiske koncerter, internationale gæstespil. Der er comedy, stand-up, foredrag, events, talkshows samt børne- og familiearrangementer.
Kort sagt rammer det brede repertoire på tværs af alle generationer.
Kulturhuset ligger centralt i bymidten ved Gågaden og Hørsholm Midtpunkt. Der er offentlige toiletter i kælderen.
Der er masser af gratis parkeringspladser – både i parkeringskælderen og på den store parkeringsplads ved Kammerrådensvej.
Der er naturligvis både handikapvenlige parkeringspladser og toiletter.
Kulturhus Trommen er opført i 1987 og er tegnet af Knud Munk. Han har bl.a. også tegnet Tycho Brahe Planetariet i København.
Man ser tydeligt slægtskabet med planetariet med de runde bygninger. Han bruger desuden mørke mursten til at skabe karakteristiske mønstre i det gule murværk. På Trommen er det for eksempel et zigzag mønster.
Koncerter og events i Trommen
Året rundt er der koncerter, teater, nycirkus, dans, foredrag og meget andet på de to scener i kulturhuset. Lige fra rock, pop, rap, jazz og gospel til teaterforestillinger, musicals, shows, dans, klassiske koncerter, internationale gæstespil.
Hvis du trænger til et godt grin, er der comedy og stand-up, eller foredrag og talkshows, hvis du trænger til vitaminer til hjernen. Og ikke mindst talrige børne- og familiearrangementer.
Foyerbar
I foyerbaren kan du købe popcorn, slik, snacks, kaffe og andre drikkevarer samt billetter til alle Kulturhus Trommens arrangementer.
Foyerbaren er åben 1/2 time, før den første film begynder, og til arrangementernes afslutning.
Restauranten i kulturhus Trommen er pt. lukket, indtil en ny forpagter er på plads.
Trommen biograf
Byens biograf ligger også i Kulturhus Trommen. Her kan du opleve de nyeste film.
Der er naturligvis både Babybio og Seniorbio. Og Operabio for operaelskerne.
I foyerbaren kan du købe din billet, du kan også købe den på hjemmesiden.
Hørsholm Bibliotek
Vi har måske Danmarks bedste bibliotek? Vi har i hvert fald Danmarks bedste biblioteksansatte, der altid sørger for, at der sker nye spændende ting på biblioteket. Biblioteket er virkelig et besøg værd. Her sker altid noget for både store og små.
Børneafdelingen er populær til hygge og leg, og for de voksne er der bl.a. læsekredse, guidet fælleslæsning, forfatterarrangementer, debatter mv.
Er du oprettet som låner, kan du scanne dit sundhedskort og komme ind på biblioteket i den ubetjente åbningstid.
Åbningstid hverdage kl. 8-23
Inspiration til oplevelser og kultur
I den flotte høje gulv-til-loft reol i Kulturhus Trommen kan du finde inspiration til oplevelser og seværdigheder, events og meget andet i Hørsholm og Rungsted.
Her er også materiale og foldere om områdets aftenskoler, teater, foreninger, foredrag og meget andet.
Oplev i nærheden
Hørsholm bymidte
Her er butikker med alt til en hyggelig shoppingtur med familien eller veninderne. Der er mere end 100 butikker at gå på opdagelse i. Hørsholm Gågade, Hørsholm Midtpunkt og kulturhuset Trommen er byens centrum.
Hørsholm Kirke
Hørsholm kirke ligger smukt på holmen i vandet omgivet af en kolossal grøn kulisse af flotte, gamle træer. Den er nok byens mest fotograferede bygning, som den ligger og spejler sig i søens vand.