Gå- og vandreture midt i Nordsjælland
Bliv inspireret til jeres næste gåtur eller vandretur midt i det naturskønne Nordsjælland – her i Hørsholm og Rungsted. Her er alt fra korte ture i skoven, sjove ture for børn i skov og by, kulturture, byvandringer og meget mere.
længde: flere muligheder
Gåture i Arboretet
Snyd ikke dig selv for en gåtur i Arboretet. Arboretet er en unik samling af omkring 8500 træer og buske fra hele verdenen. Fordelt på mere end 2000 forskellige arter. Det er lidt som at gå i Botanisk have eller i Landbohøjskolens have – blot udformet som en skov.
→
længde: flere muligheder
Elleskovstien, Sjælsø og Nebbegård
→
længde 2,5 km
Kløversti – Grøn rute
Vores korteste Kløversti er 2,5 km lang og tager jer igennem ‘pip-kvarteret’ af veje som Mågevej, Nattergalevej og Gærdesmuttevej og forbi to af byens legepladser, hvor den største er Eventyrlegepladsen på Nattergaleengen.
→
længde 5,3 km
Kløversti – Blå rute
Den Blå Kløversti handler om det industrielle eventyr i Hørsholm, og hvad vandkraften i Usserød Å har betydet for den industrielle udvikling så langt tilbage som i 1790. På turen kommer I forbi rigtig mange historiske bygninger.
→
længde 21 km
Kløversti – Sort rute
Med en længde på 21 km er den sorte Kløversti mest for vandrefolket. Ruten er spækket med natur- og kulturoplevelser, der fører jer forbi smukke slotte, langs Øresund og igennem Folehaveskoven.
→
længde 3,5 km
Skulptur gåtur
Inden for bare 1500 meter i fugleflugt står 12 virkelig spændende og flotte skulpturer i Hørsholm. Ta’ skulptur-turen, når I trænger til at opleve noget nyt på gåturen – alene eller sammen med andre.
→
længde: flere muligheder
Vandreruter i Folehaveskoven
I Folehaveskoven har Naturstyrelsen lavet tre afmærkede vandreruter med længer på 2,4 km, 5,2 km og 8,9 km. På ruterne kommer man forbi Mathildestien, gravhøje, istids-skråningen og bålplads med bænke og overdækkede spisepladser.
→
længde: flere muligheder
Spændende områder til gåturen
Vi har nogle fantastiske områder til inspirerende gåture her i byen. Vi har samlet dem i en lille guide med oversigt over spændende områder, når I trænger til at opleve noget nyt på gåturen.
→
længde 1,5 km
Opdagelsestur på Rungsted Station
Dette er en opdagelsestur, hvor I helt sikkert vil få nogle sjove og uventede oplevelser i området omkring Rungsted Kyst Station.
→
længde 2,3 km
Ko-safari og tidsrejse i Usserød Ådal
En virkelig dejlig gåtur der tager jer helt tilbage til stenalderen i området Usserød Ådal, hvor stenalderfolket havde deres sommerbopladser. I Ådalen kan i også opleve knap 30 kvæg.
→
længde 1,0 km
Byvandring – Kirkegården
En anderledes ’byvandring’ på Hørsholm kirkegård med historier om de døde, om overtro, spøgelser, ånder og gamle begravelsesskikke. Ved hvert stop kan I afspille en historie om det gravsted, I står ved, krydret med lidt uhygge.
→
længde 1,0 km
Byvandring – Bymidten
Ta’ på byvandring i Hørsholm Bymidte og bliv klogere på den spændende gamle historie om byen, der gemmer sig og stadig kan ses i bymidten den dag i dag. Der er quiz til børnene på ruten.
→
Kom med i et lokalt gåfællesskab
Just Walk er en venlig bevægelse, hvor lokale gå-værter over hele landet inviterer med på gåture, hvor vi i fællesskab tager skridt for venligheden. Gå-værterne har fokus på, at alle får en god oplevelse og skaber en venlig atmosfære.
I Hørsholm er der to Just Walk gå-fællesskaber. Gå-vært Charlotte Stevnsborg arrangerer ture i friskt tempo på mellem 5,5 og 12 km. Gå-vært Britta Feusi arrangerer ture roligt tempo på omkring 3,5 km.
Gå med og bliv en del af en venlig bevægelse. Alle kan være med. Alle skridt tæller.
Link åbner Just Walk facebook grupper.