Kunst og kultur i Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted i det smukke Nordsjælland byder på en rig kulturel arv og et væld af kunstoplevelser, der kan nydes året rundt.
Uanset om solen skinner eller sneen falder, er der altid en overflod af steder og begivenheder I kan udforske. Området inviterer til en fordybelse i historiens vingesus, kunstneriske oplevelser og den imponerende arkitektur, hvor af meget kan opleves midt i naturen.
Fra museer, gallerier og kirker til fascinerende fortidsminder, er der noget for enhver smag. Udforsk moderne kunst på byens gallerier eller gå på opdagelse i skulpturparken.
Flere områder i byen har sin egen unikke fortælling, og I vil blive overrasket over de mange fantastiske oplevelser, der venter på jer. Velkommen til en verden af kunst, kultur og historie midt i Nordsjælland!
Byens museer
Karen Blixen Museum
Den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen er født i Rungsted. Her boede hun boede hele sit liv undtagen de år, hvor hun boede på kaffefarmen i Kenya. Rungstedlund er i dag museum, fuglereservat, cafe og butik.
→
Hørsholm Egns Museum
På vores hyggelige og lokale egnsmuseum kan du, ud over byens lokalhistorie og lokal arkiv, opleve en spændende udstilling om det forsvundne Hirschholm Slot og spændende særudstillinger.
→
Skulpturer & arkitektur
Arkitektur-guide
→
Skulptur-guide
Gå på opdagelse blandt statuer og skulpturer i Hørsholm og Rungsted. Her i byen finder du masser af kunst i gadebilledet af kunstnere som Kristian von Hornsleth, Lin Utzon, Anders Nyborg, Mogens Møller, Luciano Minguzzi, Hanne Varming og mange flere.
Til flere af byens skulpturer knytter der sig endda sjove eller spændende historier om kunstneren eller lokalhistorien.
→
Skulpturpark på Rungstedgaard
Den smukke store park med udsigt til Øresund på Rungstedgaard danner rammen om en skulpturpark med 36 forskellige store skulpturer.
Skulpturparken er etableret i et samarbejde mellem Galleri 5000 og Rungstedgaard Hotel- og Konferencecenter, og alle værker er til salg. Der er gratis adgang til parken, og vi kan varmt anbefale at booke på på restauranten The Lounge efter en god gåtur.
→
Historie og kulturarv
Hørsholm Slotshave
Her lå Hirschholm Slot. Et pragt eksemplar der blev kaldt Nordens Versailles. Her fandt kærlighedsaffæren sted mellem Caroline Mathilde og Struensee for mere end 250 år siden.
Slottet blev revet ned i starten af 1800 tallet, men man kan stadig gå en tur i Hørsholm slotshave og mærke det historiske vingesus mellem de høje, gamle lindetræer. Infotavler i slotshaven fortæller mere om historien.
→
Folehaveskoven
I Folehaveskoven kan I opleve 3.500 år gamle bronzealderhøje og mere end 5.000 år gamle langdysser. Her er ‘katedralhøje’ træer og et kuperet morænelandskab.
I Folehaveskoven kan I også finde ‘Mathildestien’ der var ‘snigerruten’ for Danmarks historiens største royale utroskabs-skandale, ‘Tommy og Tannes sten’, hvor Karen Blixen i sin barndom indgik sin første pagt, samt Linstows familiegravsted.
→
Historisk byvandring i Rungsted
Navnet Rungsted kendes helt tilbage fra 1346, hvor det lød Runæstigh. Fra tidernes morgen har fiskerne fisket fra stranden i Rungsted. I Nivå og Vedbæk har man fundet rester efter 7000 år gamle bopladser, så kan man vist godt antage, at der ‘altid’ har boet mennesker i Rungsted.
Ta’ på byvandring på egen hånd, med vores guidede tur med 300 års historie omkring Rungsted Havn og Rungsted Station. Turen er også en quiz med spørgsmål til børn.
→
Digterruten på Rungstedlund
Karen Blixen Museum er del af Danske Digterruter og har udviklet ruten i Karen Blixens Fuglereservat, hvor besøgende frit kan hente korte historier om Karen Blixens fortællinger og dramatiske liv fortalt levende af forskellige eksperter.
De i alt 10 historier kan lyttes alene, men er også egnede til fælles lytning, også med større børn. Alle historier kan opleves uafhængigt af hinanden. Lyt til de 10 historier på ruten, der går over broen, forbi Karen Blixens gravsted og igennem skov og trampesti.
→
Blixenruten
Ruten er cirkulær og fører gennem Fuglereservatet til den smukke Folehave skov, omkring Arboretet, gennem Hørsholm Slotshave og forbi Hørsholm Kirke, gennem Hørsholm Kirkegård og tilbage til Karen Blixen’s Rungstedlund via Rungsted Hegn.
Blixenruten er også forankret i den lokale kultur- og naturhistorie. Fra landskabernes udvikling gennem istid og bronzealder, til den tragiske historie om den ulykkelige dronning Caroline Mathilde og et slot der sank i grus, til opløftende fortællinger om skovens udvikling og vild natur.
→
Kløverstierne
→
kunst og gallerier
Galleri X
I Pennehave ligger dette lille galleri i to etager, der er specialiseret i moderne kunst. Kunsten er valgt med hjertet med vægt på de interessante historier.
Kunstnerne er både etablerede navne og ’nye og grønne’ men dygtige kunstnere. Galleriet laver forskellige aftenarrangementer med vinsmagning, tapas og foredrag.
→
Fuglsanghus
Fuglsanghus bruges til skiftende udstillinger af Hørsholm Kunstforening og Aktiv Kunst. Huset blev bygget i 1764 til slotsgartner Johan Tobias Pflügger ved Hirschholm Slot. Det ligger i Gl. Hovedgade, Hørsholm. Aktiv Kunst gennemfører 5-6 årlige fællesudstillinger, og resten af året udstiller Hørsholm Kunstforening i huset. Der er åbent fredage, lørdage, søndage og helligdage kl. 12.00 – 17.00
→
My Beautiful Gallery
Vidste du, at der ligger et galleri i den smukke gamle stationsbygning på Østre Stationsvej? De har både nationale og internationale navne og kunst i alle prisklasser. Webshoppen har altid åbent, hvis det kniber med at komme forbi i åbningstiden. Galleriet er mere end et galleri, da der afholdes koncerter, fredagsbar, debataftener og meget mere. Det er altid interessant at svinge forbi.
→
Karen Blixen Museum
Karen Blixen er mest kendt for sit forfatterskab, men hun var også en virkelig dygtig tegner og maler. Hun tegnede og malede fra, hun var helt ung og gerne ville være billedkunstner. Hun opnåede da også at blive optaget på kunstakademiet.
På Karen Blixen Museum kan du opleve en perlerække af Karen Blixens mest ikoniske værker og en masse af hendes utrolige tegninger.
→
Kunst på biblioteket
På Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen er der hver måned skiftende udstillinger med malerier, keramik, fotografier og andet kunst.
Udstillingen foregår altid på bibliotekets 1. sal, og her er god plads og ofte virkelig mange værker at gå på opdagelse i.
Gratis adgang.
→
Scenekunst
Med mere end 200 årlige arrangementer er Kulturhus Trommen hovedleverandør af kultur i Nordsjælland. Her kan I opleve skiftende teaterforstillinger, sang, dans, spændende foredrag og drama. Kulturhus Trommen er beliggende i centrum af Hørsholm og indeholder bibliotek, biograf, teater og koncertsal.
All byens events findes i vores eventkalender
→
5 ‘must see’ i Hørsholm og Rungsted
Uanset om du besøger vores by, eller du er beboer i Hørsholm og Rungsted, så er der bare nogen steder, som man bliver nødt til at opleve.