Gløgg 2021

Gløgg 2021

Brug byen

Julens glögg og æbleskiver 2021

LISTEN OPDATERS LØBENDE . . .

Æblerskiver og lun glögg er for os lig med julestemning. Det dufter af jul og det smager af jul, og så er det bare rigtig hyggeligt med en tiltrængt pause i julemåneden.  

Vi har lavet et overblik over hvor du kan få serveret de lækre æbleskiver og den varme glögg, men også andre juledrikke og ‘is a’la mande’ her i byen. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/
Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Foto: Therese Harris

LÆS OGSÅ:  Guide til julefrokosten. To go or to stay?

Askehavegård

Her serveres der glögg, kakao, kaffe og duftende, nybagte æbleskiver foran pejsen i Riddersalen. Her er også juletræssalg. Åbent alle weekender i december fra kl. 10.00 – 18.00 

Espresso House

Hos Espresso House I Hørsholm Midtpunkt kan du, ud over æbleskiver, købe kanelsnurre, og julemuffins. Til at slukke tørsten har de deres Julelatte med smag af kanel og kardemomme. Pebermynte Latte med chokolade eller en Nougat Karamel Latte der er fyldt med nougat, karamel og masser af flødeskum.

Og i år en nyhed: Orange Mocha Latte med smag af mørk chokolade og appelsin

Kokkedal Slot

Onsdag til lørdag kan du nyde de lækre æbleskiver og glögg i de smukke omgivelser på Kokkedal Slot. 

Dog ikke på de store julefrokostdage fredag-lørdag de første weekender i december.

Rungsted Kro

På den smukke gamle kro finder du også hjemmelavede glögg og lækre æbleskiver. Slå vejen forbi på weekendens gåtur, eller bestil bord og inviter familen på julesammenkomst. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Foto: Espresso House

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Foto: Peter Beier

Peter Beier

Vi er pt. ikke bekendt med at de serverer æbleskiver hos Peter Beier, men de har den her helt vidunderlige ‘Is a’la mande’ – mums!

FAKTA OM ÆBLESKIVEN

I over 150 år har æbleskiven været en fast del af juletraditionen i Danmark. Første gang vi hører om æbleskiven som vi kender den i dag, er i ‘Peters Jul’ fra 1866. 

Glögg kan spores endnu længere tilbage. Helt tilbage i det 16. århundrede drak man i Danmark varm vin med krydderier som helsedrik. 

LÆS OGSÅ:  Her kan du købe dit juletræ lokalt

Julefrokost 2021

Julefrokost 2021

Brug byen

Julefrokost 2021 – ‘to go or to stay’

LISTEN OPDATERS LØBENDE . . .

Julefrokost er en Skandinavisk tradition der startede i efterkrigstiden i 40’erne, og den første julefrokost-sang kan spores tilbage til 1946. Melodien til den første julefrokost sang går på ‘Højt fra træets grønne top’, og teksten kan du finde længere nede.

Og nu er det så igen tid til at samle venner, familier og kolleger til julehygge og julefrokost. Vi har derfor samlet en 2021-guide over spisesteder, der byder på julefrokoster i alskens variationer. 

I kan spise ude – men der er rigtig mange gode bud på julemenuer, hvis I hellere vil julehygge derhjemme. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Foto: Riva Bistro & Bar

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

LÆS OGSÅ:  Her finder du byens gløgg og æbleskiver

Julefrokost – ‘to stay’

Lerbækgaard 

Lerbækgaard er en anden mulighed for en stor julebuffet. Lørdage og søndage i ugerne 47, 48, 49 og 50 står køkkenet klar med julens retter. Det er en god ide at bestille bord. 

Madam Carlsens Café, Rungstedlund 

Nyd julefrokosten med udsigt til Øresund og terrasse ud mod Rungstedlunds park og fuglereservat. Madam Carlsen har en juleplatte på menukortet. Du kan besøge caféen uden at betale entré til museet.  

Riva Bistro & Bar 

Er I til juleplatte, så serverer Riva Bistro & Bar på havnen julefrokostplatte alle dage fra kl 11.30.  

Rungsted Kro 

Rungsted Kro byder indenfor til julehygge i de gamle hyggelige stuer. I kan vælge mellem nok byens største udvalg; juleplatter, juleanretninger, julemenu og julefestmenu. 

OSB! Cafe Backtee 

Hold øje med Cafe Backtees hjemmeside, de er i arbejdstøjet for at kreere en julebuffet, da denne guide bliver skrevet. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/
Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Julefrokost – ‘to go’

Kajens Fisk & Vildt 

Vil I gå all-in på fisk til julefrokosten, så skal I en tur forbi havnen, hvor I kan vælge mellem alle fiskeretterne og røget dyrekølle – hvis det skal være lidt vildt. De gode folk i butikken steger i øvrigt ænder, gæs og kalkuner til juleaften. 

Lerbækgaard 

Lerbækgaards julebuffet med ti retter, brød og smør kan bestilles som take-away til selskaber med min. 25 personer. Helstegt juleand med diverse tilbehør fås til juleaften. 

MENY – Dalgaard 

Julebuffet og julemiddag til én (eller flere)! Igen i år er der en løsning til alle hos Meny Dalgaard – altid velsmagende og veltillavet. 

Meny – Rungsted bytorv 

Delikatessen byder på tre forskellige lækre juleanretninger – helt afhængig af hvor sultne I er. 

Riva Bistro & Bar 

Rivas julefrokostplatte med syv lækre retter for minimum to personer fås som take-away.  

Rungsted Kro 

Rungsted Kro tilbyder også mad ud af huset til jul; deres lækre juleplatter, juleanretninger og julemenuer ud. 

Zunino 

Skal julen have et italiensk islæt, så har Zunino naturligvis givet deres december-menu et ’julet twist’ med and og panna cotta som det italienske svar på risalamande.  

LÆS OGSÅ:  Køb dit juletræ lokalt – se hvor her

Julefrokost sang alá 1946

Den sidste Dag forinden Jul
Vi samles omkring bordet
Vi har spist vor medbragt Sul
og vil nu tage Ordet:
En Vise vil vi synge, som
sikkert høres viden om,
først vi bruger Røsten
saa vi slukker Tørsten

– med ønsket om en fantastisk julefrokost med familen eller gode kollegaer.

Efterårsferie-guide_2021

Efterårsferie-guide_2021

OPLEV BYEN

Efterårsferie-guide

Hvad skal I lave i efterårsferien? Vi har lavet en guide til en masse aktiviteter i vores egen by. Både til dage med godt vejr og til dage, hvor vejret ikke er super indbydende  

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

OPLEVELSER UDENFOR

Lok børnene med udenfor i ferien og få friske røde kinder. En gåtur står ikke altid øverst på børnenes ønskeliste for ferieaktiviteter. Det går nemmere, når man har noget at lokke med – her er et par bud.  

Byens damplokomotiver 

Kom helt tæt på de store flotte damplokomotiver på den gamle tog-remise på Rungsted station. Der er åbent onsdage efter kl.15 og lørdage efter kl.13. Her kan I se gamle damplokomotiver, der bliver repareret, renoveret og vedligeholdt værkstedet. De frivillige tog-entusiaster er der til om aftenen.  

Kør med veterantoget til København

Den 16. og 17. oktober kører toget til København tur/retur i anledning af efterårsferien. Billetter til togturen bestilles på linket, hvor I kan læse mere om togturen og tidspunkterne.

Rungstedlund

Foto: Nordsjællands Veterantog

På skattejagt hos Karen Blixen  

Gå på skattejagt i Karen Blixens fuglereservat. Skattejagten hentes i museets butik. I kommer på opdagelse i fuglereservatet mens I løser opgaverne i naturen. Butikken har en ’lille skat’ til jer bagefter.

Skattejagten er gratis. I kan hygge i cafeen bagefter. I efterårsferien disker Madam Carlsen op med pølsehorn og børnevenlige sandwichs. Hvis ikke det er kage og sodavand, der frister? 

Hils på køerne   

Der er to steder i vores by, hvor der går køer. Gå en tur og hils på køerne. I Karen Blixens fuglereservat går fire køer og hygger sig.

I Usserød ådal går der også en flok køer, som man kan ’besøge’. Dyrene går i større folde, så man skal måske kigge godt efter for at finde dem. Tager I på ‘Tidsrejsen på 7500 år’ kommer I forbi køerne i Usserød Ådal.

Rungstedlund

Foto: Karen Blixen Museum

Rungstedlund

Foto: Karen Blixen Museum

Frisbee og skateboards 

Hvornår har I sidst kastet med frisbee? Bag Rungsted gymnasium ved den store allé er der en frisbee bane, hvor I kan spille frisbeegolf. 

Er børnene vilde med skateboards? Byens flotte skaterbane på Stadion allé finder I ved siden af Hørsholm-hallen. Bane er netop blevet udvidet og forbedret. Når I bliver sultne, kan I få jer en kebab i food truck’en. 

Det er på Stadion Allé 5, Hørsholm

Rungstedlund

Foto: Ung i Hørsholm

Gå på jagt efter det forsvundne slot 

For 250 år siden lå det flotteste slot i Hørsholm. Det blev kaldt Nordens Versailles og var et imponerede byggeri med en fantastisk slotspark. Desværre er der ikke en mursten tilbage af slottet, som lå på holmen, hvor Hørsholm kirke i dag ligger. Rundt om i byen er der alligevel spor efter slottet. Vi har lavet en guide, så I kan gå på jagt efter nogle af sporene

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Foto: Peter Leschly

Usserød ådal 

Fantasien kan også få frit spil med en gåtur i Usserød ådal, hvor byens første beboere, jægerstenalderfolket, havde deres sommerbopladser for 7500 år siden. Åen var dengang en vigtig transportkanal, og man kan sagtens forestille sig, hvordan de har roet på åen.

Arboretet og Elleskovstien 

Arboretet står nu i de flotteste efterårsfarver og indbyder til leg og picnickurv. Elleskovstiens gangbro inviterer fantasien eventyr i den jungle og mangrovelignende skov. Medbring varm kakao, som I kan drikke ved søkanten med udsigt ud over Sjælsø.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Foto: Aboretet

Krea inspiration

Har I lyst til at være kreative med børnene i efterårsferien, har vi her samlet en masse inspiration til hyggelige efterårssysler. Der er både inspiration til at pynte op og byde efteråret velkommen, og inspiration til en flot Halloween sidst på måneden. 

Noget kan laves indendørs med en varm kop kakao, mens andet kræver at I skal en tur i skoven eller ud i haven først.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

OPLEVELSER INDENDØRS

Til de dage, hvor vejret ikke er appetitligt, er der også gode, hyggelige ting at lave. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Brunchhygge med børnene 

Brunch er altid populært hos børnene. Og der er brunch både for dem, som vil shoppe bagefter, for dem som er glade for chokolade, for dem som vil prøve en vegetarisk udgave – og for dem, der gerne vil kunne lege undervejs.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Gode historier til sofahygge 

Elsker du en god historie, så put dig på sofaen med tæppe, puder og en varm kop te …. og en bog efter dit hjerte. Find inspiration til den næste bog her, hvor byens skønne bibliotekarer kommer med deres egne favoritter. Du kan helt sikkert låne dem på biblioteket

Mød Karen Blixen på Rungstedlund 

Der er familierundvisninger i Karens Blixens hjem tirsdag-fredag kl. 14-14.45 i efterårsferien. Her kan I lære vores verdensberømte forfatter at kende. Hun var et meget specielt menneske med et usædvanligt liv.

Som forfatter er hun måske lige så kendt ude i verdenen som H.C.  Andersen. Gratis entre for børn, familierundvisningerne er gratis. 

På app’en Useeum kan I høre Karen Blixens grandniece, Katarina, fortælle om Karen Blixen og hendes liv – både i Afrika og i Rungsted. I kan gøre det i jeres eget tempo. Børneversionen tager 6 minutter og giver et kort og godt billede af Karen Blixens utrolige liv. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Foto: Karen Blixen Museum

Film i efterårsferien

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/
Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Se de nye film i Trommen 

Skal I hygge (og på shopping) i gågaden og i Midtpunkt, kan I afslutte turen med en biograffilm i Trommen. Der er film til små som store børn.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

3-dages Ishockey camp 

Er du mellem 3 – 10 år og vil du prøve kræfter med ishockey i efterårsferien?
Rungsted Ishockey Klub inviterer til 3 dages begynder-forløb med ishockey, låneudstyr og frokost.
 
Campen er mandag, tirsdag og onsdag i efterårsferien i tidsrummet kl. 12:30 – 15:15
 
Det er gratis at deltage, men træver tilmelding til RIK mail: slhm@mail.dk

DET SKER PÅ BIBLIOTEKET

Der er noget for alle aldre i efterårsferie-programmet fra Hørsholm Bibliotek.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Væv en sjov børnebogsfigur

Mandag d. 18. oktober kl. 10.00 – 12.30  kan du komme op på biblioteket og høre en historie – og væv en sjov figur på et stykke pap.

På denne workshop lærer væveinstruktør Eva Press dig at væve en lille figur. Det kan være Vitello, Pippi Langstrømpe, Harry Potter eller en anden sjov børnebogsfigur.

Arrangementet er for børn fra 8 år og op og kræver gratisbillet som kan hentes via bibliotekets hjemmeside. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Sprængfarligt ScienceShow

Med udgangspunkt i dagligdagen laves forsøg, der på en god og forståelig måde, forklarer nogle af de naturvidenskabelige fænomener, vi oplever hver eneste dag, men med eksplosioner, spændende farver, ild og brag.

Arrangementet henvender sig primært til børn fra 10 og op, og er gratis og kræver ikke tilmelding eller billetter.

Det er tirsdag d. 19. oktober kl. 11.00 – ca.12.00 på Hørsholm Bibliotek.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Kreativt pop-up værksted

Hørsholm bibliotek inviterer efteråret indenfor og afholder et pop up værksted hvor I i familien kan lave ting af kastanjer og andre naturmaterialer fra årstiden. Vi sørger for materialer og værktøj, og selvfølgelig god biblioteksstemning.

Arrangementet henvender sig til børnefamilier, er gratis og kræver ikke tilmelding eller billetter.

Det er torsdag d. 21. oktober kl. 10.00-12.00 på Hørsholm Bibliotek.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Universet indtager Hørsholm Midtpunkt

Med i årets feriebillet kan du også udforske og blive klogere på universets planeter i forlængelse af et spændende space univers i Hørsholm Midtpunkt. I feriebilletten kan du finde løseordet og deltage i en konkurrence om at vinde den fineste uro med alle planeterne – rigtig god jagt!

Billetten koster 50,- (værdi 175,-) og kan købes hos Rough & Sweet på 1. sal

Fri leg til vandhunde 

En tur i svømmehallen er altid en succes. Familiens vandhunde kan sagtens bruge en god times tid i vandet, på vipperne og i vandrutchebanen. Hos Kozykitchen i cafeen kan I få lidt godt at spise bagefter.

Rigtig god efterårsferie! 

Brunch

Brug BYEN

Byens hyggelige brunch steder

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Brug en af formiddagene i ferien eller i weekenden til at tage familen med ud til en hyggelig brunch i byen.

Der er nok at vælge i mellem, både i forskellige brunchsteder og i forskellige udgaver af brunch, som buffet, vegansk eller chokoladebrunch.

I Hørsholm

Plantorama/Restorama 

Udsigt ud over grønne planter. Legeområdet Spirestrup til de små 

Lørdag og søndag kl. 9-13. Alle dage kl. 9-13 i efterårsferien 2021. 

Brunchtallerken 

Lerbækgård  

Hørsholm Golf Klub, masser af plads til udendørsleg 

Lørdag og søndag kl. 11-15 

To slags brunch med tilvalgsmuligheder 

Midtpunkt 

Peter Beier Chokolade 

Tæt på butikker, bibliotek og biograf.  

Alle dage fra kl. 10 

Chokoladebrunch til de chokoladeglade 

 

Cafe Victoria  

Tæt på butikker, bibliotek og biograf 

Hverdage kl. 10-14 

Brunch og omeletter 

I Rungsted

Madam Carlsens cafe, Karen Blixens Museum  

Karen Blixens hjem og have, naturreservat, udsigt til Øresund og havn. 

Tirsdag-søndag kl 11-13 

Vegetarisk brunchtallerken 

 

Cafe Valentin 

På havnen, i starten af promenaden

Alle dage, kl 10-13 

Brunchtallerkener og andre morgenmadsretter 

 

The Captain 

På havnen, midt på promenaden 

Lørdag og søndag kl. 10-13 

Brunchbuffet med et klassisk dansk tvist  

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Foto: Chokoladebruch – Peter Beier

Bøger til efterårsferien

Brug byen

Gode bøger til efterårsferien

Vi har igen allieret os med de skønne kvinder på biblioteket, som her anbefaler gode bøger til forskellige alderstrin. Bøgerne kan naturligvis lånes på Hørsholm Bibliotek.

God fornøjelse. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Bøger til de unge 

Camilla er børnekulturformidler og har to drenge og en pige i alderen 10-16 år. ’De bøger, jeg har valgt denne gang, er bøger, som man sidder og småklukker af. Læsning skal for tiden være sjovt og underholdende, for min dreng på 13 og for min ældste dreng, der lige er startet i gymnasiet, må det sjove godt være krydret med indhold, der skaber eftertænksomhed’.   

Mig og Dylan Walker 

Af Anne Sofie Hammer 

Små klukkelyde og ”Aj, aj, aaaiij – det gjorde han bare ikke!” udbrud fra min 13-årige søns værelse gjorde, at jeg blev nysgerrig på denne bog. Da han rødmende pure nægtede selv at dele noget af handlingen med mig, da det simpelthen var for ’cringe’, blev jeg nødt til at tage bogen i egen hånd, om man så kan sige. 

Malthe går i 9. klasse i folkeren, og han er sådan set klar til at komme ud i verden og på efterskole. Der er bare ét problem – og det er det med pigerne. Det er simpelthen umuligt at sige noget som helst fornuftigt, når de er i nærheden. Han beslutter sig for at gøre noget aktivt ved problemet, og tager imod et godt råd fra Folmers far om at lære tango. Malthe starter sine YouTube tango tutorials men må sande, at rytmerne bare ikke kommer så naturligt til ham. Der må skrappere midler i brug, og snart ruller en uhåndterbar lavine af løgne, historier og tåkrummende dilemmaer, der bare bliver værre og værre.  

Er helt sikkert noget for dig, der er mellem 12 og 15 år, og som har brug for at læse en virkelig sjov, vigtig og god historie. 

HØR LIGE HER! 

Af Gulraiz Sharif 

Bogen landede forleden frisk fra indbinderen på mit bord og jeg tilslutter mig straks koret, der siger, at dette må være årets must-read for YA elskere. Her er et bud på, hvad det vil sige at være ung og vokse op mellem to kulturer.  

Vi følger 15-årige Mahmoud Mahroof, der bor i den østlige del af Oslo i en pakistansk- norsk familie sammen med sin lillebror Ali og mor og far. Mahmouds street-agtige sprog og humor, skarpe iagttagelsesevne og fabelagtige personskildringer giver et troværdig og spændende indblik i ghetto-livet, der måske kun ligger en tur med tunnelbanen væk fra de norske nordmænd, som på mange måder er fra en helt anden planet. 

Sommerferien er lige startet, og for børnene i blokken betyder det ikke tur i sommerhuset ved Skærgården. Nej, det betyder uendeligt mange timer i eget selskab med konstant overvågning fra familie, venner, uvenner og naboer, der synes at have en mening om alt og alle og med ret til at udbasunere den – evigt og altid.  

Men denne sommer bliver skelsættende for Mahmoud, der har ekstra travlt med at hjælpe sin mor, da Onkel -Ji (familie-spionen fra Pakistan) kommer på besøg og skal bo på sofaen i stuen to måneder.  

Fra 14 år og også god til voksne læsere. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Bøger til de 6-12 årige 

Kristina er børnebibliotekar og mor til to drenge i alderen 11-14 år. ’Min yngste dreng kan godt lide at læse for at lære noget. Derfor er vi herhjemme glade for fagnørdede bøger, som man kan tale om og undres over. Skal det være andet end fagbøger, så falder valget altid på sjove bøger’. 

Sigurd fortæller Danmarkshistorie 

Af Sigurd Barrett 

Til børn fra 7 år og deres forældre 

I denne bog kan du komme gennem 128.000 års vildt underholdende danmarkshistorie. 
Bogen starter ud i istiden, hvor man møder neandertalerne. Derfra går det over stok og sten i følgeskab med vikinger, konger, dronninger, landsforrædere og helte, indtil bogen stopper i en nær fremtid. 

En fantastisk dannelseshistorie med humor og flotte illustrationer for hele familien.  

Verdens værste youtuber: Lort & guld 

af Emil Blichfeldt 

Til piger og drenge fra ca.11 år, som godt kan lide sjove bøger  

Da Jonas beslutter sig for at blive en kendt youtuber, aner han ikke, at det er tæt på at ende med en katastrofe. Han begynder at lave skøre videoer med sin familie og challenges fra sine følgere. Da hans ven beder ham gemme en stor, tyk bog for sig, starter det en kæderække af problemer.  

Sjov og hæsblæsende bog med action fra start til slut.

Mig og min krop 

Af Charlotte Koldbye 

Til piger og drenge fra 10 år og op som gerne vil undres, blive klogere og få en masse sjove aha-forklaringer og viden 

Hvorfor er mine fingre ikke lige lange? Hvorfor har jeg ikke pels som de andre aber? Hvorfor går jeg på to ben, mens de fleste andre dyr går på fire ben? Hvorfor kan jeg ikke leve evigt? Hvorfor gør det så ondt at slå sig? Og hvorfor gør det så egentlig ikke ondt at få klippet hår? Bogen giver tankevækkende og letforståelige svar på, hvorfor vi mennesker ser ud og udvikler os, som vi gør.  

Super god bog med spændende læring, sjove facts og flotte illustrationer.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

Bøger til de små

Tina er børnekulturformidler og har en dreng på 4 år. Lige for tiden er han rigtig glad for at lytte til lydbøger, som han finder på eReolen GO! Men han synes også, det er et hit, når vi finder en højtlæsningsbog frem.  

Ottos ikke-noget historier 

af Lars Daneskov 

En bog med sjove korte historier, så man nemt kan læse bogen over flere dage. Den handler om Otto, der altid svarer det samme, når mor eller far spørger, hvad han har lavet i børnehaven: “Ikke noget”. Det bliver til en masse ikke-noget-historier, for der er alligevel ofte sket et eller andet.  

Børnenes naturhobbybog:

farvestrålende og kreative ideer til børn 

af Pia Deges 

Min søn har altid lommerne fulde af grene, sten, kastanjer m.m., som han har fundet. Og så er det jo oplagt at bruge noget af det til en hyggelig kreastund. Med denne bog får man masser af inspiration til, hvad man kan lave ud af naturmaterialer. Det er alt sammen noget, der er lige til at gå til. Min søn har allerede besluttet sig for, at vi skal lave gren-drager, slangebøsse og bladuhyrer.   

Sigurd fortæller om de nordiske guder 

af Sigurd Barrett 

Vi har efterhånden læst denne bog en del gange, da min søn synes, den er rigtig sjov. Sigurd Barrett har udvalgt 22 myter om de nordiske guder, som han formidler på en skør måde og i et nutidigt friskt sprog. Nogle steder er sproget lidt for frisk til, at jeg læser det højt for den 4-årige, men så har jeg bare fundet på andre ord. Illustrationerne i bogen er farverige og karikerede, så de passer rigtig godt til fortællingerne. 

 

SKAL DET HELLERE VÆRE LYDBOG…  ?

Når du er borger i Hørsholm kommune og er oprettet som bruger på Hørsholm bibliotek, kan du låne 3 lydbøger og 3 ebøgereReolen og eReolenGo 

Gå ind på ereolengo.dk, find bogen og tryk på ”lån”. Indtast lånernummer (dit cpr. nummer) og din 4 cifrede lånekode. Husk at vælge Hørsholm kommune 

Er du endnu ikke oprettet som bruger, kan du nemt gøre det hjemmefra via dette link: https://biblioteket.horsholm.dk/opret.  

Har du brug for hjælp, så ring på 4849 5750 i åbningstiden og få hjælp telefonisk. 

Vindere vinterferie-quiz

Vindere vinterferie-quiz

OPLEV BYEN

Tillykke til vinderne af vinterferie-quizzen

Vi er så glade !! Over 2500 har været inde og læse vores vinterferie-guide’ – og forhåbentlig fået inspiration til nogle hyggelige og sjove aktiviteter i vinterferien.

62 børn tog udfordingen op med vores vinterferie-quiz. Nu har vi trukket lod og fundet en masse heldige vindere af de flotte præmier, som byens kultur og butikker bidrog med til konkurrencen.

Vi kontakter jer alle i løbet af ugen, men du er også velkommen til at sende en mail til hello@horsholm-rungsted.dk, så sender vi dit gavekort retur.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/category/brug-byen/

VINDERNE..

Edina Sveistrup Børnegavekurv fra Meny Dalgaard Fyldt med det bedste. Værdi kr. 500. 

Ida Johansen – Gavekurv fra Hørsholm Egns museum

Skriv som i gamle dage: fjerben, blæk, blæksuger, kalligrafipen og meget mere. Værdi kr. 500. 

Ester Hinrichsen – Familiegavekurv fra Ø-butikken 

’Snolder’ til børnene, Marine collagen til mor og skæg- og hårvitaminer til far. Værdi kr. 500 

Lucas Munkstrup Clausen – Gavekort til Trommen 

Værdi kr. 360. 4 biografbilletter eller 2 biografbilletter, sodavand og slik 

Frida Pallisgaard  – DIY boks fra Bog & Ide 

Lav dine egner gaver, helt op til 20 gaver. Værdi kr. 349. 

Victoria Lundø Herholdt  – Sykit fra Englestof 

Sy en bamse med ’bedste’. Værdi kr. 249. 

Viggo Østergaard – Gavekort til My Little Luxury 

Der er masser af smart tøj at vælge imellem. Værdi kr. 200.  

Linn Bjørnstrup – Kagemand eller -kone fra Kringlebageren 

Lavet af teboller med slik og marcipanskilt. Gavekort gyldigt i 1 år. Værdi kr. 263. 

Milla Tiedeman  – Kæmpe slikposer fra Pinocchio. Bland selv slik. Værdi kr. 100. 

Alexander Rodian  – Kæmpe slikposer fra Pinocchio. Bland selv slik. Værdi kr. 100.

William Glar Zaboe – Kæmpe slikposer fra Pinocchio. Bland selv slik. Værdi kr. 100.

Mathias Svendsen – 1 valgfri pizza fra Pizzeria Costa Smeralda. Vælg selv hvilken.  

Molly Nicolaisen – 1 valgfri pizza fra Pizzeria Costa Smeralda. Vælg selv hvilken.  

Julie Glad Zaboe – 1 valgfri pizza fra Pizzeria Costa Smeralda. Vælg selv hvilken.  

Nora Sveistrup – Boller i karry fra Dagens Måltid. Værdi kr. 49 

Simone Kruse Roslev – Boller i karry fra Dagens Måltid. Værdi kr. 49 

Victor Munkstrup Clausen – Gavekort til ParadIs 3 kugler is i bæger, en frappe efter eget valg eller to donuts. Værdi ca. kr. 50. 

Villads Gordon Jensen – Gavekort til ParadIs 3 kugler is i bæger, en frappe efter eget valg eller to donuts. Værdi ca. kr. 50. 

Karla Luneøe – Gavekort til ParadIs 3 kugler is i bæger, en frappe efter eget valg eller to donuts. Værdi ca. kr. 50. 

Frederik Sommer – Gavekort til ParadIs 3 kugler is i bæger, en frappe efter eget valg eller to donuts. Værdi ca. kr. 50. 

Tess Bjørnstrup Thomsen – Gavekort til ParadIs 3 kugler is i bæger, en frappe efter eget valg eller to donuts. Værdi ca. kr. 50. 

Frederikke Pedersen – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40. 

Magnus Hinrichsen – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Isabella Alex – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Louise Horvathova – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Augusta Bang Møller – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Felix Pallisgaard – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Christoffer Vasbo – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Jakob Rimmer – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Sofie Kjaer – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Oliver Pedersen – Stor soft ice med drys fra Chokoart. Værdi pr. stk. kr. 40.

Mathilde Ebdrup – Gavekort fra Kringlebageren 4 x romkugler. Værdi pr. stk. kr. 40 

Laura Meiniche Mathiesen – Gavekort fra Kringlebageren 4 x romkugler. Værdi pr. stk. kr. 40 

Filip Horvathova – Gavekort fra Kringlebageren 4 x romkugler. Værdi pr. stk. kr. 40 

Asta Vesterholm – Gavekort fra Kringlebageren 4 x romkugler. Værdi pr. stk. kr. 40 

Caroline Mørch  – Gavekort fra Kringlebageren 4 x romkugler. Værdi pr. stk. kr. 40 

Vinderne får også direkte besked i løbet af ugen. Vinderne modtager gave/gavekort. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Som vinder er du også velkommen til at sende en mail til hello@horsholm-rungsted.dk, så sender vi dit gavekort retur.

LANGAUGE »