+30 Vinterferie aktiviteter i uge 7
Så blev det tid til vinterferie og familiehygge – og igen i 2024 er vi så heldige at fastelavn falder i forbindelse med vinterferien!
Vi har samlet en lang række sjove og hyggelige vinterferieaktiviteter, og der er ingen fare for, at I kommer til at kede jer derhjemme.
Årets vinterferieaktiviteter spænder over fastelavn, feriehæfte, en masse om dyr, tryllerier, kreative værksteder og meget mere. Her er både noget til aktive dage, til fordybelse, til at lære nyt, til at være kreativ og til dage, hvor vinterferieaktiviteten gerne må få hele familien helt ned i gear.
For de dyreglade er der dino’er i Hørsholm Midtpunkt og ‘dyrenes dag’ i Plantorama.
Første weekend i vinterferien er det fastelavn, og der er flere muligheder for prinsesser, pirater, cowboys og andet småfolk for at få ‘slået katten af tønden’. Byen byder på tøndeslagning både lørdag og søndag. Ellers er det jo bare om at gå på jagt i byen efter den bedste fastelavnsbolle.
Trænger I til at få rørt jer og brændt noget krudt af, er der blandt andet vandringer, skøjteløb eller en tur i svømmehallen. Til dage med hygge er der masser af film at vælge imellem; både for de mindre og de sidste nye film i biffen til de større børn.
Som sagt … en uge spækket med vinterferie aktiviteter, hvor I ikke kommer til at kede jer.
God vinterferie!
hele ugen
Dinosauere Hørsholm Midtpunkt
Vinterferien i Hørsholm Midtpunkt står i dinosauernes tegn. Der er en lille udstilling både i stuen og på 1. sal som børnene kan gå på opdagelse i. Udstillingen kan opleves alle dage i hele åbningstiden.
→
Hele ugen
Feriehæfte fra Hørsholm Midtpunkt
Feriehæftet, der kan købes fra 10-18. februar, indeholder bl.a. en konkurrence hvor børnene kan man vinde en flot dinosaur.
Feriebilletten kan købes i Flying Tiger Copenhagen på 1. sal. Den koster kr. 50 og har en værdi af kr. 250.
→
Hele ugen ( lukket mandag )
Besøg Karen Blixen Museum
Gå på opdagelse i det hyggelige Karen Blixen Museum. Her kan I opleve Blixens smukke stuer og dykke ned i historien i børnehøjde. Gå en tur i Fuglereservatet og slut af med fastelavsboller og varm kakao i caféen. Børn har gratis adgang med en voksen.
→
det sker i vinterferien
biffen i vinterferien
Miniheltene
Filmen ‘Miniheltene’ er en animationsfilm, der handler om et umage makkerpar, en marionetdukke og en efterladt bamse, som begiver sig ud på et eventyr i New York. Den opfindsomme dukke Don er træt af at spille narren i dukketeatret i Central Park. Han vil allerhelst være helten, og hvorfor ikke også i det virkelige liv?
Filmen er tilladt for alle.
→
Lassie på nye eventyr
Denne gang skal Lassie opklare en stor og kompliceret sag om en masse udstillingshunde, som forsvinder på mystisk vis. Lassie kommer hurtigt på sporet af en landsdækkende hunde-kidnapningsring, som må sande, at man ikke sætter sig op imod Lassie.
Filmen er tilladt for alle
→
Drengen og Hejren
I den Japanske animationsfilm møder vi drengen Mahito under Anden Verdenskrig. Da familiens hus bliver bombet, dør hans mor, og han må flytte med sin far ud på landet. Tynget af sorg begiver han sig ind i en verden, hvor der både findes levende og døde. Her møder han mange mærkelige skabninger på vejen, mens han leder efter moderen.
Filmen er tilladt fra 7 år.
→
flere oplevelser i vinterferien
hele ugen
Byens små og store legepladser
Vil I ud i den friske luft med familiens yngste, så kan en tur til en legeplads være god at ’lokke med’. Husk at pakke kurven med varm kakao og fastelavnsboller.
→
Hele ugen
Naturbingo og fotojagt i Arboretet
I Arboretet er der masser af plads og mange ting at kigge på. I kan lave natur-bingo, aktivitetsark, fotoskattejagt og meget andet.