+30 Vinterferie aktiviteter 2023
Årets vinterferieaktiviteter spænder over skattejagt, feriehæfte, en masse om dyr, tryllerier, kreative værksteder og meget mere. Her er både noget til aktive dage, til fordybelse, til at lære nyt, til at være kreativ og til dage, hvor vinterferieaktiviteten gerne må få hele familien helt ned i gear.
Hørsholm Midtpunkt har hele ugen besøg af ZOO København. Her er der rigtig mange vinterferieaktiviteter for de dyreglade eller nysgerrige børn, der kan komme på opdagelse i regnskoven. For de dyreglade er der også ‘dyrenes dag’ i Plantorama, hvor I kan tage kæledyret med på besøg.
Trænger I til at få rørt jer og brændt noget krudt af, er der blandt andet vandringer, skøjteløb eller en tur i svømmehallen. Til dage med hygge er der masser af film at vælge imellem; både kortfilm for de helt små og de sidste nye film i biffen til de større børn.
Som sagt … en uge spækket med vinterferie aktiviteter, hvor I ikke kommer til at kede jer.
God vinterferie!
Hele ugen ( lukket mandag )
Vinter-skattejagt
Hele vinterferien kan børn komme gratis på en lille skattejagt på Rungstedlund. Skattejagten kan hentes i butikken, hvor man herefter skal ud i fuglereservatet og finde svarene på jagten. Alle, der finder tilbage til butikken med opgaverne løst, vinder en præmie.
→
hele ugen
Oplev en spændende fotoudstilling
I vinterferien kan I i Hørsholm Midtpunkt opleve udstillingen ‘De Dejlige Dyr’ af fotograf Pernille West.
Udstillingen kan opleves alle dage i hele åbningstiden.
→
Hele ugen 11.30 – 15.00
ZOO on the road
I regnskovsudstillingen på 1. sal i Hørsholm Midtpunkt kan du gå på opdagelse i skind og kranier, blive klogere på lorte og lege ZOOranger på opdagelse efter regnskovens dyr.
→
Hele ugen kl. 11.30 – 15.00
Besøg Zooværkstedet
Tag plads i ZOOværkstedet på 1. sal i Hørsholm Midtpunkt. Klip og skab en flot, blå sommerfugl fra regnskoven, fold en kakerlak eller farvelæg din helt egen sommerfugl.
→
hele ugen
ZOO i Midtpunkt – Gæt en lort
Kan du gætte hvilket dyr, der har lagt de forskellige lorte? Gå på lortejagt i centret og deltag i den sjove quiz, hvor du kan vinde ZOOkort. Hver dag i hele åbningstiden.
→
Hele ugen ( lukket mandag )
Karen Blixen i sølv
Har du børn, der er glade for fine smykker, så skal I forbi udstillingen ‘Siver Tales’ på Rungstedlund. 40 smykkekunstnere og -designere har fortolket Karen Blixen i smykker, der imponerer og overrasker.
→
Søndag 12. feb kl. 9-18
Dyrenesdag i Plantorama
Hele familien – også de firbenede, langørede og næbede – inviteres til en dag med oplevelser og sjove aktiviteter i dyrenes tegn, når Plantorama Hørsholm holder Dyrenes dag.
→
mandag Kl. 10-13
Lav din egen magiske tryllestav
På biblioteket kan du kreere din helt egen tryllestav. Du bestemmer selv, hvordan den skal udsmykkes og dekoreres. Tryllestaven må du selvfølgelig tage med hjem, og måske kan du endda bruge den til din fastelavnsudklædning. Det er GRATIS at deltage, og det kræver ikke tilmelding – bare mød op.
→
tirsdag kl. 10.00 – 11.15
Trylleworkshop på biblioteket
Har du lyst til at lære at trylle? Så tag med til denne trylleworkshop med tryllekunstner Lars U, som lærer dig trylletricks. Workshoppen er for børn fra 6 år. Det koster 50 kr. at deltage. Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside. Begrænset antal billetter.
→
tirsdag kl. 11.30-12.10
Trylleshow på biblioteket
Kom og se det fantastiske trylleshow for børn og voksne med tryllekunstneren Lars U. Børnene er med, når der skal trylles med paraplyer, æg og mange andre skøre remedier. Det er GRATIS at deltage, og det kræver ikke tilmelding – bare mød op.
→
tirs-, tors- & fredag kl. 11-13
Blixen i børnehøjde – åbent kreativt værksted
På Karen Blixen Museum Rungstedlund inviterer de i vinterferien til åbent kreativt værksted med en række forskellige aktiviteter, som børnene kan hygge sig med og fordybe sig kreativt i.
→
torsdag Kl. 10-13
Gratis vinterferiefilm
Biblioteket sætter en række sjove og spændende film på i Lilletrommen mellem kl. 10-13. Filmene er udvalgte tegnefilm fra Filmstribens ”Se film på biblioteket”. Hver film varer ca. 8-10 min. Filmene er for aldersgruppen 3-8 år. Det er GRATIS at deltage.
→
Torsdag & fredag kl. 14
Blixen i børnehøjde – familieomvisning
Kom til omvisning for børn og familier i vinterferien, hvor museet inviterer på en tur rundt i Karen Blixens smukke stuer og fortæller om hendes liv og bøger.
→
Søndag 19. feb kl. 10+14
Fastelavn i Plantorama
→
søndag 19. feb kl. 10.00
Fastelavn på Rungsted Kro
Alle dage
Vandhunde og havfruer
→
biffen i vinterferien
Asterix og Obelix i dragens rige
Det er år 50 f.Kr. Kejserinden af Dragens Rige er netop blevet fængslet efter et statskup opildnet af forræderen Prins Deng Tsin Qin. Med hjælp fra købmanden fra Fønix, Finalthesis, og hendes trofaste livvagt Mai Wei, flygter kejserindens eneste datter Prinsesse Sass-Yi til Gallien for at bede om hjælp fra de to gæve gallere Asterix og Obelix.
Filmen er tilladt for børn over 7 år
→
Roselil og Stentrolden
Roselil er en lille usikker blomsterfe, der altid har boet alene i sin Rosenbusk. Hun drømmer om at få en ven, men hun er bange for alt og har aldrig turde begive sig ud i Sommerlandet for at møde en. Da Hr. og Fru Mus, som bor under Rosenbusken, ikke kan finde en brud til deres søn Karl Gustav, tilbyder Roselil at gifte sig med ham i stedet.
Filmen er tilladt for alle
→
Folk og røvere i Kardemome By
”Kardemomme by er en hyggelig og travl lille by fuld af smilende mennesker, med egen sporvogn og verdens flinkeste politimand. En by, hvor alt ånder fred og idyl – hvis det altså ikke lige havde været for de tre røvere Kasper, Jesper og Jonatan. Røverne bor lige uden for den fredelige Kardemomme by, og når de har brug for noget, sniger de sig bare ind til byen og stjæler det.
Filmen er tilladt for alle
→
Mumier på udebane
Da Thut opdager, at hans ring er blevet stjålet, har han intet andet valg end at kravle ind i den menneskelige verden og infiltrere nutidens London. Han er ledsaget af sin yngre bror Sekhem, en 8-årig dreng, der ønsker at genvinde Thuts karetracer-heltestatus; og Croc, den lille krokodille og Sekhems kæledyr; samt Nefer, der benytter lejligheden til at flygte fra ægteskabet og forfølge sine drømme.
Filmen er tilladt for børn over 7 år
→
Ant-Man and the Wasp: Quantumania
‘Ant-Man and the Wasp: Quantumania’ foregår efter begivenhederne i Avengers: Endgame, hvor Scott Lang og Hope van Dyne ved et uheld transporteres til Kvanteriget.Med ingen vej tilbage må de udfordre den fantastiske verdens mange farer samt bekæmpe deres nyeste fjende, Kang the Conqurer, som har en brutal hær og en mystisk agenda.
Filmen er tilladt for børn over 11 år