Rungsted Golf Klub
18 huller
Café / restaurant
Naturoplevelse
Adresse
Vestre Stationsvej 16
2960 Rungsted Kyst
Kontakt
Åbningstider
Se web
Det er et naturskønt område i hjertet af Rungsted og Nordsjælland. Klubben er nabo til Rungsted Hegn og i gåafstand til Rungstedlund. Banen anses for at være en af Danmarks smukkeste golfbaner.
Den byder på varieret terræn, et rigt dyreliv og lækker natur med flotte træer, buske, søer og vandløb. Enhver runde er både en naturoplevelse og en spændende golfoplevelse.
Det 15. hul er banens ‘signaturhul’, når rhododendronen blomstrer overdådigt i maj. Banen udtørrer iøvrigt aldrig, da den er anlagt ovenpå mosejord. Golfklubben blev grundlagt i 1937.
Klubrestauranten er meget populær. Terrassen ligger flot i solsiden med udsigt til blandt andet 1. tee.
Fun facts
Det er Charles Atkinson MacKenzie, som har tegnet banen. Han er bror til den verdenskendte banedesigner Alister MacKenzie (Augusta National). Hvis du er lidt ‘bane-nørdet’.
FACILITETER
- 18 huller
- Park/skovbane
- Driving range
- Chipping-, pitching og putting greens
- Pay & Play, greenfee
- Udlejning af golfudstyr
- Proshop
- Klubhus med omklædning
- Restaurant og bar
Klubrestaurant
Rungsted Golf Klub bryster sig af at have en af landets bedste klubrestauranter.
Køkkenet tager udgangspunkt i den danske madkultur og -traditioner samt råvarer. Alt tilberedt i tråd med den tid, vi lever i.
Jonas Preisler overtog driften af restauranten i 2019 og er værten bag disken og blandt gæsterne.
Udover den daglige servering af frokost og middag om aftenen står restauranten også for private selskaber, festligheder og sammenkomster. Både i klubbens flotte lokaler og ud af huset.
Proshoppen
Proshoppen byder på et stort udvalg fra de førende udstyrsproducenter, et bredt tøjsortiment og skomodeller fra de bedste mærker. Personalet hjælper dig gerne med at træffe den rigtige beslutning for at optimere dit golfspil.
Proshoppen bestræber sig på at være så konkurrencedygtig som muligt, har gode tilbud og skaffer særlige varer hjem, som de ikke har på lager i butikken.
Butikken ligger tæt på puttinggreen og driving range, så du kan nemt afprøve udstyret inden køb.
Oplev i nærheden
Rungstedgaard
Her er masser af plads til kærestetur, familietur og forkælelsestid. Rungstedgaard har den lækreste udsigt over Øresund og Rungsted havn. I baghaven er der både egen skov og en kæmpestor nyanlagt køkkenhave. Her er masser af luft og plads til armbevægelser.
Karen Blixen Museum
Den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen er født i Rungsted. Hun boede her hele sit liv undtagen de år, hvor hun boede i Østafrika. Rungstedlund var hendes barndomshjem, og her fødtes også hendes forfatterskab. Museumscafeen kan anbefales.