Hørsholm Golf
9 og 18 huller
Café / restaurant
Naturoplevelse
Adresse
Grønnegade 1
2970 Hørsholm
Kontakt
Åbningstider
Se web
Her får I både store vidder, vild natur og drilske søer, og på østbanen er der gode birdiechancer for dig med lavt handicap.
En jagtklub holder faktisk stadig til på stedet, og du kan derfor kombinere golf med jagt.
Klubben ligger i en firlænget, stråtækt gård fra begyndelsen af 1800-tallet. Gården var tidligere et ostemejeri.
Restaurant Lerbækgaard ligger i den ene længe ved siden af klubfaciliteterne. Her kan man drikke en kop kaffe, spise frokost og aftensmad, i weekenderne er der også brunch.
FACILITETER
- 9 og 18 huller
- Park/skovbane
- Driving range
- Træningsområde
- Pay & Play, greenfee
- Proshop
- Udlejning af buggy, trolley, golfudstyr
- Klubhus med omklædning og bad
- Restaurant/cafe
Restaurant Lerbækgård
I tilknytning til Hørsholm Golf ligger restaurant Lerbækgård i en af klubbens længer.
Køkkenet står klar til at bespise sultne golfspillere og andet godtfolk til frokost og til aften. I weekenden er der brunchbuffet begge dage, og på torsdage er der fast stegt flæsk med persillesauce på menuen.
Kokken Richard Roth er manden, der står bag restauranten. Han driver også museums-cafeen på Nivaagaards Malerisamling.
Proshoppen
Golfklubbens proshop er måske en af de største on-course i Danmark. Udvalget af kendte mærker er stort og bredt, så der er noget for enhver smag. Tøj og termotøj kan naturligvis bruges udendørs og modstå det danske vejr og vindforholdene.
Shoppen bestyres af Alan, som står klar, hvis du har brug for hjælp.
Der tilbydes club fitting, nye grips og reparation af jern og køller.
Oplev i nærheden
Karen Blixen Museum
Den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen er født i Rungsted. Hun boede her hele sit liv undtagen de år, hvor hun boede i Østafrika. Rungstedlund, som ligger lige overfor havnen, var hendes barndomshjem, og her fødtes også hendes forfatterskab.
Rungstedgaard
Med udsigt til Øresund ligger Rungstedgaard helt fantastisk med egen køkkenhave og skov i baghaven. Her er badehotelsstemning og duften af frisk havluft. Her sænker man skuldrene. Hvad enten man er på getaway, konference eller bare kommer forbi til lidt god mad.