OPLEV BYEN

Hirschholm Festival 2021

Du finder hele progammet her på siden.

I år kan vi i Hørsholm markere 250 året for ‘den kongelige affære’ på Hirschholm Slot. I den anledning  afholder Hørsholm Egns Museum’ Hirschholm Festival’ den 5. september 2021. Hørsholm Egns Museum rykker ud i Hørsholm Slotshave med masser af sjove historiske aktiviteter, salonsamtaler og koncerter for, at fejre 250-året for en kongelig affære og en skandaløs sommer på Hirschholm Slot i 1771.

Hirschholm Festival er en ny kulturel begivenhed i Hørsholm Kommune, med udgangspunkt i historien om slottet.
Michala Petri åbner festivalen med en koncert og Rollespilsakademiet vil vække Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. til live med masser af løjer.

Hirschholm Slot i dets storhedstid omkring 1770. Foto: Hørsholm Egns Museum

Program for Hirschholm Festival 2021

ENTRE: Gratis

11.00

SØNDAGSKAFFE & TE I SLOTSHAVEN

Der blev drukket masser af kaffe, te og varm chokolade på Hirschholm Slot, for de dyre bønner og blade var et statussymbol i 1700-tallet. I dag kan vi heldigvis alle sammen være med. Vi indleder derfor festivalen med en fælles kop te og kaffe (eller kakao til børnene), der kan købes på stedet. I samarbejde med Lagom Coffee Roastery.

11.30

ÅBNING AF HIRSCHHOLM FESTIVAL

Borgmester Morten Slotved og museumsdirektør Ole Lass Jensen åbner festivalen.

11.40 – 12.10

KONCERT MED MICHALA PETRI

Den verdensberømte fløjtenist vil slå den historiske festival-stemning an. Hoffets underholdningschef, og Struensees sammensvorne, Enevold Brandt, spillede selv fløjte og underholdt med små koncerter på Hirschholm Slot. 

12.10 – 17.00

KONGELIG UNDERHOLDNING FOR HELE FAMILIEN

• Mød dronningen, hoflægen og den skøre konge 

• Prøv ringridning i trillebør eller til ’hest’

• Kom på banen i historisk kuglespil

• Tag en time i 1700-tals danse- og etiketteskolen

• Ram porcelænet i Christian 7.s smadrebod

• Mal dit eget våbenskjold

• Kom først i mål i sækkevæddeløb

• Klæd dig ud i 1700-talsgarderoben

Kig også forbi udstillingspavillonen med royale collager lavet af elever fra museets sommerakademier og sommerens drømme-genbrugsslotte.

12.10 + 15.40

GUIDEDE TURER I SLOTSHAVEN

– “Hørsholm Slotshave under jorden” – arkæologi. Mødested: Bagenden af Hørsholm Kirke.

– “De dramatiske dage på Hirschholm Slot 1771”. Mødested: Museets pavillon i slotshaven.

– “Hørsholm kirke og Hirschholm Slot”. Mødested: Indgangen til Hørsholm Kirke

13.15 – 14.00

SAMTALESALONENS EKSPERTPANEL LØFTER SLØRET FOR SKANDALERNE PÅ HIRSCHHOLM SLOT. 

En samtale om de kongelige affærer på Hirschholm Slot med: Karoline Stjernfelt, prisbelønnet tegner bag trebindsværk om Hirschholm-sommerens tre hovedpersoner. Liv Thomsen, kvin-den bag en række populære historiske tv-programmer, og Ulrik Langen, historiker og forfatter til bl.a. biografier om Struensee og Christian 7. Publikum kan stille spørgsmål undervejs

13.00 – 17.00

PRØV FÆGTNINGENS ÆDLE KUNST

Fægtning var en uomgængelig del af kongens opdragelse i 1700-tallet. Afprøv dine evner for fægtning. I samarbejde med Rudersdals Fægteklub

14.10 – 14.45

KONCERT MED FLØJTENIST LOUISE HJORT OG MUSIKSKOLEELEV AMANDA WESTPHAL 

Vi lader os igen inspirere af slottets forlystelsessyge og fløjte-spillende underholdningschef. Efter koncerten inviteres alle børn til at prøve at spille fløjte. I samarbejde med Hørsholm Musikskole

15.00 – 15.30

POLITISK FÆGTEKAMP

Borgmester Morten Slotved og Venstres spidskandidat, Ann Lindhardt, vil tage en venskabelig duel – ikke på ord, men med kårde!

15.40 – 16.10

FORFØRENDE TONER FRA SVIGERMORS DRØM

Struensee forførte Caroline Mathilde – eller var det omvendt?  Kærlighedshistorien, der aldrig dør erindres med smægtende toner af den forførende herrekvartet Svigermors Drøm.

Hele dagen

GÅDEJAGT I SLOTSHAVEN

Caroline Mathildes vaskepige på Hirschholm Slot har gemt hemmelige beskeder rundt omkring i Slotshaven for at hjælpe sin ulykkelige dronning. Hjælp museet med at samle sporerne og løse mysteriet. Gåde-jagten kan hentes ved museets pavillon hele dagen. 

16.45 – 17.00

VINDERNES AF DAGENS KONKURRENCER UDRÅBES OG FÅR PRÆMIER. 

Afslutning på Hirschholm Festival 2021.

varm op til festivallen med en Historisk fyraftenvandretur i Hørsholm Slotshave – 3 onsdage i august  

Som optakt til Hirschholm Festivalen vil formidlingsinspektør ved Hørsholm Egns Museum, Ingeborg Philipsen, de næste tre onsdage tilbyde guidet tur i Hørsholm Slotshave, hvor hun vil fortælle historien om Hirschholm Slot og de kongelige skandaler, der fandt sted for 250 år siden i og omkring slottet. Alle er velkomne, også børnefamilier!
Tidspunkt: kl. 17.00-17.45, onsdag 11/8, onsdag 18/8 og onsdag 25/8, og det koster kun en 50’er.

Invitation til Hirschholm Festival fra Museum Nordsjælland