oplev byen

Sov godt når du besøger os

Bo smukt og godt på hotel i Hørsholm & Rungsted. Nogle af områdets flotteste og ældste bygninger skaber rammerne for hotellerne. Her indbydes til weekendophold, kultur- og golfferier og getaways. Tæt på skov og Øresund. 

Hørsholm og Rungsted er et centralt udgangspunkt for et besøg i Nordsjælland. Der er kort vej til København og Helsingør – og maksimalt 50 minutters kørsel til det yderste hjørne af Nordsjælland.  

Området ligger midt på kunstruten fra København til Humlebæk med hele fem fantastiske museer; Ordrupgaard, Gl. Holtegaard, Karen Blixen Museet, Nivaagaard Malerisamling og Louisiana Kunstmuseum. 

Der ligger tre golfbaner lige i nærheden, og mange flere kan nås ved op til 30 minutters kørsel. 

Klik på krydset for info og adresse om stedet

Rungstedgaard

Rungsted Strandvej 107

2960 Rungsted Kyst

Telefon:  45 86 44 22

Web: rungstedgaard.dk

Her er masser af plads til kærestetur, familietur og forkælelsestid. Rungstedgaard har den lækreste udsigt over Øresund og Rungsted havn. I baghaven er der både egen skov og en kæmpestor nyanlagt køkkenhave. Her er masser af luft og plads til armbevægelser. Stilen er nynordisk, og køkkenet er godt. Også bliver man nabo til Karen Blixen Museet. 

Der er ca. 10 minutters gang til Rungsted Kyst station og Kystbanen med toge til København og Helsingør. Strandvejsbussen kører lige foran hotellet til Nivaagaard Malerisamling og Louisiana Kunstmuseum. 

 

Foto: Rungstedgaard

Foto: Rungstedgaard

Foto: Rungstedgaard

Kokkedal Slot Copenhagen

Kokkedal Allé 6

2970 Hørsholm

Telefon: 44 22 80 00

Web: kokkedalslotcopenhagen.dk

Drømmer du om slotshold med styr på detaljerne og et historisk vingesus, er dette stedet. De nærmeste naboer er golf, skov og et langt sundkig. Her er fred og ro med mulighed for at møde skovens ’bambier’. Køkkenet er elegant. 

Der er ca. 10 minutters gang til Kokkedal station og Kystbanen med toge til København og Helsingør. 

Foto: Kokkedal Slot Copenhagen

Foto: Kokkedal Slot Copenhagen

Foto: Kokkedal Slot Copenhagen

Sophienberg Slot

Rungsted Strandvej 219

2960 Rungsted

Telefon: 31 63 07 30 

Web: sophienberg-slot.dk

Højt beliggende med frit udsyn over Øresund og Hven ligger Sophienberg Slot nord for Rungsted havn. Her holdes fester, bryllupper, konferencer og andre events. 
 
Værelserne i bygningerne bag hovedbygningen kan bookes som ‘bed & breakfast‘, så beliggenheden er helt i top.  

Foto: Sophienberg Slot

Foto: Sophienberg Slot

Foto: Sophienberg Slot

LIGE UDEN FOR BYEN

Hotel Marina, Vedbæk

Vedbæk Strandvej 391

2950 Vedbæk

Telefon: 45 89 17 11

Web: hotelmarina.dk

Hotel Marina ligger i Vedbæk få minutters kørsel syd for Rungsted havn. Hotellet ligger overfor Vedbæk havn, og på Stationsvej er der et hyggeligt miljø med en håndfuld gode butikker. Hotellet har også lejligheder

Nivå Camping

Sølyst Alle 14

2990 Nivå

Telefon: 49 14 52 26

Web: nivaacamping.dk

Der er ikke mange campingpladser langs Øresundskysten – men Nivå Camping ligger både smukt, grønt og utrolig centralt for udflugter i Nordsjælland. Med kun få hundrede meter fra Øresund, stranden og Nivå havn. 

Klik på krydset for info og adresse om stedet