Bag med Karen Blixen

Når Karen Blixen drak eftermiddagste, kunne der også være hjemmebagt kage på tebordet. Men hvilken kage blev der mon bagt i køkkenet på Rungstedlund?  

De skønne folk på Karen Blixen Museum har kigget i Karen Blixens kogebøger. De fandt opskriften på Søsterkage til os, som du nu også kan bage  – og smage hvordan hjemmebag smagte hjemme hos Karen.  

Søsterkage Karen Blixen
Karen Blixens kaffestel
Rungstedlund Karen Blixen Museum
Karen Blixen havde en del kogebøger, fordi hun havde lært sig selv at lave mad. I en af kogebøgerne, som hun senere gav videre til hendes husbestyrerinde Madam Carlsen, er der skrevet noter til opskriften på Søsterkagen. Derfor ved vi, at den utvivlsomt har været bagt i køkkenet på Rungstedlund. 
SØSTERKAGE

300 g smør 

125 g sukker 

3 æg 

500 g hvedemel 

½ tsk salt 

½ tsk kardemomme 

50 g gær 

2 ½ dl sødmælk 

15 g mandler 

50 g rosiner 

50 g sukat 

Smørret blødgøres og røres hvidt med sukkeret. Herefter irøres skiftevis æg, mel, der er sigtet med krydderier, og gæren, der er rørt flydende med mælken, som er opvarmet til 30 gr.  

De skoldede, smuttede stødte mandler, de vaskede, tørrede rosiner og den vaskede, i små stykker skårne sukat blandes med dejen, der straks hældes i smurte forme.  

Hæves ca. 1 time, pensles og bages ca. ¾ time. 

Opskriften oplyser ikke bagetemperatur – vi anbefaler ca. 180 gr. 

God fornøjelse 

Karen Blixen Museum Rungstedlund

Køer i Karen Blixens have på Rungstedlund
Karen Blixen Museum og fuglereservat
Rungsted Karen Blixen museum
LANGAUGE »