OPLEV BYEN

Sjov i naturen

Trænger I til at komme lidt væk hjemme fra og ud i naturen, så har vi her nogle bud på nogle hyggelige ting i kan lave som familie.   

Lege i skoven

Løb zigzag mellem træer. I kan for eksempel forestille jer, at I løber på slalomski. 

Kravl over og under faldne træer og grene. 

Hop på sten. 

Leg ’kongens efterfølger’. 

Leg bjergbestigere på de stejle skrænter eller konkurrer om, hvem der først kommer op. 

Gå en tur i bækken, hvis I har gode gummistøvler på. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/sjov-i-naturen/

Føl på naturen 

Hvordan føles mos, bark, grantræer, svampe, siv og meget mere Hvordan føles vinden på kinderne?  Hvor koldt er vandet i bækken? Kan du mærke skovens puls når du krammer et træ?

Lyt til naturen 

Stå helt stille og lyt til, hvilke lyde og hvor mange forskellige slags lyde I kan høre; Vinden, bladene, fugle i skovbunden, spætten, biler i det fjerne, grene der knækker.

Hjælp naturen 

Naturen kan godt nok ikke lide vores affald, så hjælp naturen og saml affald, mens I går tur. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/sjov-i-naturen/

Spis i naturen 

Tag madpakke med, når I går tur i skoven. I kan enten finde en shelterplads, hvor der er bænke, eller I kan finde en flot træstamme at sidde på. 

Bål i skoven eller i haven

Bål, snobrød og hygge omkring et bål er altid et hit. Alle kan være med, selvom nogen sikkert er mere tålmodig end andre med at holde snobrødspinden over gløderne. 

Hent bålfadet frem fra vinterhiet og find tørt brænde eller en rest trækul. Stil bålfadet et sted i haven eller på terrassen, hvor der er læ for vinden.  

Der er masser af opskrifter på snobrød på nettet. Der er også supermarkeder, der har færdig dej på frost.  

Pimp dit snobrød  

Put kanelsmør, syltetøj eller chokolade i dit snobrød. Hvis det skal være sødt. Hvis det skal være mere som snack eller et mellemmåltid, kan du putte bacon, ost, pesto mv. i dejen, når den røres og æltes. 

Marshmallows 

Lune, smeltede marshmallows er også altid et kæmpehit. Husk også Marie-kiksene så I kan lave en lækker sandwich med kiks og smeltede marshmallows.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/sjov-i-naturen/
Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/sjov-i-naturen/

TIP 

I kan også lave mad over bål i haven eller på en bålpladserne i Rungsted Hegn. Der er masser af inspiration at hente på nettet hvis I søger på bålmad. 

I vil med garanti huske den dag, hvor I lavede mad over bålet.

LANGAUGE »