støt lokalt

7 tips til at handle lokalt

Vi har samlet 7 ideer til, hvordan du med en mindre indsats kan være med til at skabe en spændende og levende by. Vi skal hver især gøre noget aktivt i hverdagen for, at vi kan bevare og udvikle et blomstrende handelsliv og byliv. Du og jeg, vi er en del af løsningen.

Tænk lokalt

Tænk lokalt, når du skal købe ind. Uanset om det er fødselsdagsgaven, værtindegaven, fotoudstyr, festen eller de daglige indkøb, der skal handles til, så tænk på udbuddet og mulighederne i vores lokale butikker. 

Få gode råd og service med på vejen.

Din specialforretning brænder for at dele sin viden med dig og for at rådgive dig. Hvem kan sige nej til det? Så har du brug for hjælp, så søg den i dine lokale butikker.

Tal med din lokale butik

De lokale butikker kan og vil meget mere, end du måske tror. Søger du en specifik vare, så spørg om de kan skaffe den hjem. Har du set varen billigere et andet sted, så spørg til prisen. Måske de kan ’møde’ dig. 

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/7-tips-til-at-handle-lokalt/

Nethandel

Vær bevidst om din nethandel og overvej, om du kan købe din vare i en af vores lokale butikker. Har du travlt i hverdagen og nyder, at du kan handle om aftenen, så tjek om din lokale butik har en webshop eller send dem en mail med dine ønsker. Giv dem en chance.

Lokal producerede varer

Du kan også støtte vores lokale producenter, der laver superlækre produkter. Så støtter du både vores handelsliv og vores lokale virksomheder. Du sætter også et langt mindre klimaaftryk ved at købe varer, der er produceret lokalt. Se vores liste over, hvor du kan købe lokal producerede varer i vores by. Du finder listen lige her…. 

Brug din by

Hvornår har du sidst været på Karen Blixen museet, gået en tur i arboretet eller på en af de mange vandre- og løberuter i skovene? Kender du Usserød å og området ved Ellesletteskoven? Ta’ på udflugt i din egen by, spis frokost på kroen eller prøv de nye smørrebrødsbutikker. Drik kaffe på nogen af de efterhånden mange fine steder, der er åbnet. 

Spis lokalt

Apropos spise ude, så er byen rig på spisesteder til enhver smag og pengepung. Fra smørrebrød, sandwiches, utallige pizzarier og sushibarer, til thai, indisk, fransk og bedre gastronomi. Takeaway var en vigtig del af coronaløsningen i foråret 2020 – det er det stadig.

Hørsholm & Rungsted https://horsholm-rungsted.dk/7-tips-til-at-handle-lokalt/
LANGAUGE »