Golfferie i Nordsjælland
Endnu flere golfoplevelser i Nordsjælland venter ’et stenkast’ væk. De ligger nærmest i en ring rundt om Hørsholm og Rungsted.
Der er mere end 20 golfbaner i Nordsjælland – og fra Rungsted kan de nås på under en times kørsel.
Her vil I bo utroligt flot og dejligt. Valget står mellem badehotelsstemningen på Rungstedgaard med udsigt over Øresund eller slotsstemningen på Kokkeslot Slot Copenhagen.
Vi vil helt klart anbefale et besøg på dejlige Karen Blixen Musum, Rungstedlund, og i fuglereservatet. Vores helt egen kulturelle oase.
Du kan iøvrigt også spille golf på mere 80 golfbaner fra hele verdenen. Danmarks største indendørstræningscenter Eagle Club ligger nemlig i Hørsholm. Hvis du altså er her i perioden oktober-april.
Golfeventyret venter på dig i Hørsholm og Rungsted – i hjertet af Nordsjælland.
Rungsted Golfklub
Rungsted Golf Klub er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige. Jorden var tidligere ejet af Karen Blixens familie og ligger i gåafstand til Rungstedlund.
Det er et naturskønt område i hjertet af Rungsted og er nabo til Rungsted Hegn.
Banen anses for at være en af Danmarks smukkeste golfbaner.
Hørsholm Golf
Hørsholm Golf ligger på et gammelt kongeligt jagtområde vest for Hørsholm. Det er et naturskønt område med åbne enge, søer og skov. Udformningen af banerne er naturligvis skabt med kæmpe respekt for morænebakkelandskabet.
Her får I både store vidder, vild natur og drilske søer, og på østbanen er der gode birdiechancer for dig med lavt handicap.
Kokkedal Golfklub
Kokkedal Golfklub ligger i den nordlige del af Rungsted. Banen er en parkbane anlagt i området rundt om det smukke Kokkedal Slot. Fra parken og Kokkedal slot kan man i et flot vue se Øresund og måske de græssende rådyr.
Golfklubben er grundlagt i 1971, og banen renoveres løbende i samarbejde med den amerikanske golfbanearkitekt Ron Kirby.
Eagle Club
Fra oktober til april kan du træne dine ‘golf skills’ i tørvejr hos Eagle Club. Der er mere end 80 baner at vælge imellem, og du kan komme hele verdenen rundt. Du kan jo bare starte på ’St. Andrews’, hvis du ikke lige kan bestemme dig.
Eagle Club er blandt de bedste simulatorcentre i Danmark og har otte Trackman simulatorer. Du medbringer dit eget (rengjorte!) udstyr og et par indendørssko. En bane tager ca. en time.
ÅBNINGSTIDER: Oktober til april
Mandag – Torsdag kl. 9-22 – Fredag – Søndag kl. 9-19
Kærvej 23, 2970 Hørsholm
Afstand til flere golfbaner i Nordsjælland