Syv fantastiske fugle – musikvandring

Syv fantastiske fugle - musikvandring

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Syv fantastiske fugle – musikvandring

Få en sanselig naturoplevelse, når Karen Blixen Museum inviterer til musikvandring akkompagneret af celloens klang og fuglenes sang i Karen Blixens Fuglereservat.

Cellist og naturvejleder Adam McKenzie sætter musik til fuglenes stemmer i Blixens vilde fugleparadis, mens biolog og naturformidler Anne-Mette Høeg Andersen drager os ind i fuglenes fantastiske univers og Blixens relation til de bevingede væsener.

Karen Blixen nærede en ubetinget kærlighed til både musikken og naturen, hvor særligt fuglene var en vigtig inspirationskilde i hendes liv og forfatterskab. På denne musikvandring hylder vi syv fantastiske fugle, som stod Blixens hjerte særligt nært, mens vi udforsker Blixens moderne natursyn og hendes tanker om menneskets forbundenhed til naturen.

Musikvandringen er på 1,2 km. Vi bevæger os i roligt tempo fra forfatterhjemmet til nattergalebænken, vildskoven, engen og Karen Blixens grav.

Medbring gerne dit eget tæppe. Arrangementet foregår udendørs i Fuglereservatet. Vi krydser naturligvis fingre for godt vejr og gennemfører uanset.

Mødested: Plænen bag Madam Carlsens Café.

Om Adam McKenzie: Adam McKenzie er uddannet cellist og  naturvejleder. Han arbejder på Karen Blixen Museum som naturformidler og har stor erfaring med at kombinere musik med naturformidling. Adam er optaget af naturens magi og arbejder både sanseligt og naturfagligt med naturen.

Om Anne-Mette Høeg Andersen: Anne-Mette Høeg Andersen er uddannet biolog og  ansat på Karen Blixen Museum som naturformidler og projektleder. Anne-Mette er ansvarlig for udviklingen af museets formidlingsprogram i Fuglereservatet og har bl.a. været projektleder på BLIXENRUTEN og udstillingen Blixen og Fuglene, som kan opleves i museets Fuglerum.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »