Spot på GRØNLAND
DATO
TIDSPUNKT
Spot på GRØNLAND
HVOR
ARRANGØR
PRIS
Spot på GRØNLAND
Spot på GRØNLAND
Dokumentarvisning: Inuit (1940)
Jette Bangs film »Inuit« (grønlandsk for mennesker) fra 1940 er enestående og vigtig af flere grunde. For det første er den som tidlig Kodachrome farvefilm i Grønland vigtig rent filmhistorisk. For det andet fordi den gennem en række enestående optagelser fastholdt en livsform (klædedragt, konebåd, skindtelt osv.), der få år efter var næsten forsvundet. Jette Bang kom så at sige i sidste øjeblik og gjorde det muligt for danskere og grønlændere at lære noget om Grønlands nyere kulturhistorie. Selv om skindteltet, konebåden, kvindernes hårtop osv. ikke anvendes mere, har den grønlandske fangerkultur stadig stor værdi i det nutidige Grønland. Filmen kan derfor også fortælle os noget om den kulturelle baggrund for aktuel politik i Grønland.
Filmens varighed: 1 time og 15 min.
Tema: Spot på GRØNLAND
De seneste år er der med fornyet kraft kommet spot på Grønland og det grønlandske folk. Danmarks rolle som kolonimagt og ønsket om grønlandsk selvstændighed diskuteres, den unikke grønlandske kultur fremhæves og hyldes, og kampen om Grønlands råstoffer og geografiske placering i den strategiske storpolitiske – og militære – verdensorden er der stærk bevågenhed omkring fra alle kanter. Den amerikanske præsident Trumps udtalelser om at annektere Grønland fik yderligere disse diskussioner og kampe til at blusse op med eksplosiv kraft – bl.a. midt i valget til den grønlandske regering i år.
Derfor sætter Hørsholm Bibliotek dette efterår fokus på Grønland og det grønlandske folk. Det gør vi med et foredrag, tre dokumentarfilm og et dyk ned i Pontoppidans lille roman ’Isbjørnen’ – for på den måde via forskellige medier og vinkler at komme rundt om temaet og for forhåbentligt på en mere oplyst og nuanceret måde at kunne indgå i samtalen om de komplicerede problemstillinger, der knytter sig til Grønland.
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.