Sommerudflugt

DATO
TIDSPUNKT
Sommerudflugt
HVOR
ARRANGØR
PRIS
Sommerudflugt
Sommerudflugt
Kære menighed,
Årets sommerudflugt går i år til det spændende Thorsvang Samlermuseum i Stege på Møn og den smukke Keldby Kirke. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen onsdag den 18. juni. Vi mødes ved Kokkedal Kirke, og præcis kl. 9.00 kører bussen mod Møn. Som tidligere år tager vi en pause undervejs til at strække benene, og vi byder på en lille forfriskning.
På Thorsvang Samlermuseum venter en rejse tilbage i tiden – en tur ned ad Memory Lane. Her kan vi gå på opdagelse i butikker fra verden af i går som apoteket, købmanden, postkontoret og banken, tage en tur i de klassiske gondolgynger (hvis modet er til det), samt udforske værksteder, veteranbiler, radioudstyr og samlinger af gamle ølflasker – alt sammen frit tilgængeligt og oplagt til nysgerrig fordybelse både før og efter frokost.
Kl. 12.30 nyder vi en lækker varm frokost, som består af gammeldags kyllingesteg med hvide kartofler, agurkesalat, franske kartofler og brun sovs. Til dessert får vi citronfromage. Drikkevarer under middagen er for egen regning.
Mætte og fyldte af nostalgi kører vi kl. 14.45 videre til smukke Keldby Kirke, hvor Kirsten Weile tidligere har haft sit virke. Hun vil give os en spændende rundvisning, inden vi vender hjemad mod Kokkedal Kirke. På både ud- og hjemturen holder vi en kort pause ved Piberhus for at strække benene. Vi glæder os til en dejlig, hyggelig dag i godt selskab!
De bedste sommerhilsner
Liv og Vækst
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.