Smagsprøver – mad og fund fra bronzealderen

Smagsprøver – mad og fund fra bronzealderen

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Smagsprøver – mad og fund fra bronzealderen

Spændende formidling for alle om bronzealderen midt i Gågaden i Hørsholm.

Hvem boede egentlig i Hørsholm og Rungsted i bronzealderen – og hvordan levede de? Det kan man få svar på, når eventet Smagsprøver – mad og fund fra bronzealderen stiller op ved springvandet i Gågaden i Hørsholm fredag d. 30. juni kl. 15.30-17.30. Omdrejningspunktet er de mange fantastiske gravhøje, som blev bygget langs Øresundskysten og i Folehaveskoven for over 3000 år siden.

Fredag den 30. juni vil arkæologerne fra Museum Nordsjælland tænde op i bålet og lave mad fra bronzealderen. Der er mulighed for at få en smagsprøve og en snak om mad dengang og nu – og måske få inspiration til weekendens mad? Er man interesseret i at se nogle spændende bronzealderfund, og få en snak om gravhøjene og bronzealderen, så er der også rig lejlighed til det. Er man mere til at prøve noget, så kan man slå ild, som en bronzealder høvding. 

De fleste kender nok Egtvedpigen fra Jylland, hvis grav er udstillet på Nationalmuseet. I Nordsjælland har man været begravet på samme måde: bronzesværd, bronzesmykker, klapstole, barkspande med øl mv. er fulgt med som gravgaver og har på den måde vist den afdøde mand eller kvindes status. Højene er bygget af græstørv, og det er store arealer med græsnings, som er blevet ødelagt i forbindelse med de store høje. I Folehaveskoven og langs Øresundskysten er der bevaret usædvanlig mange gravhøje fra bronzealderen, og man kan kun blive imponeret.  

Det er gratis at deltage i eventet, og det kræver ikke tilmelding. Kom blot forbi.

OBS: I tilfælde af stærk vind og/eller kraftig regn bliver eventet aflyst

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »