Sæsonaften – Biernes historie

Sæsonaften - Biernes historie

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Sæsonaften – Biernes historie

Kom til litterær vandring i Fuglereservatet, langbordsmiddag og salon med digter Morten Søndergaard. Morten Søndergaard vil være i samtale med litteraturkritiker og lektor Kamilla Löfström.

Det kan du opleve

Karen Blixen var tæt på naturen i hele sin opvækst og sit voksne liv – lige fra sporing i skoven med hendes far, til den vilde natur i Afrika og siden oprettelsen af Fuglereservatet på Rungstedlund. Hendes oplevelser og natursyn trækker stærke spor i forfatterskabet, hvor naturen ofte selv får stemme. For Blixen var litteratur og kunst også med til at åbne op for en stærkere forbundethed til naturen. Netop som hendes egne fortællinger også kan være det for nye og kommende generationer.

I denne serie kigger vi nærmere på forbindelsen mellem natur, litteratur og kunst.  Vi inviterer forfattere, tænkere og eksperter til at tage os med på litterære og sanselige vandringer i Fuglereservatet, på caféens terrasse lader vi samtalen og tankerne strømme henover en uformel langbordsmiddag og runder af med en Sommersalon med aftenens gæst.

Biernes historie
Hvis digter Morten Søndergaard havde et totemdyr ville det muligvis være en bi. Det betydningsfulde insekt har fundet vej ind i flere af hans digtsamlinger, hvor en levende fascination af den lille organisme med de mange egenskaber omsættes til spørgsmål og observationer af poetisk, kunstnerisk og videnskabelig karakter. Bien spillede også hovedrollen i den roste udstilling SUPERORGANISME, som Søndergaard kuraterede sidste år på Kunsthal Munkeruphus. 

Program
16.45: Alle mødes foran caféens terrasse, intro og velkomst
17.00-18.00: Litterær vandring med Morten Søndergaard
18.00-19.00: Vegetarisk langbordsmiddag og dessert på terrassen
19.00-19.30: Kaffe og kage kan tilkøbes
19.30-20.15: Sommersalon på terrassen med Morten Søndergaard og Kamilla Löfström

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »