Peter Pirat og en barok-sørøverhistorie

Peter Pirat og en baroksørøverhistorie

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Peter Pirat og en barok-sørøverhistorie

Mia Bergström og Camerata Øresund fører børnene gennem Vivaldis vilde barokverden – med pirater, magi og masser af musik.
Gratis for børn. Voksenbillet kr. 100.
Sæt sejl mod et musikalsk eventyr, hvor både børn og voksne kan være med, når Camerata Øresund og mezzosopran Mia Bergström
inviterer til en hjertevarm familiekoncert i Hørsholm Kirke.
Med fortælling og medrivende barokmusik tages børn og voksne med på en rejse gennem de fire årstider med Peter Pirat,
sørøveren Vivaldi og hans kattetarme-orkester, der møder spændende strabadser på sin vej mod det varme Costa Barocca. Vi
oplever isnende kulde og bragende torden i Vivaldis årstider og hører katten Biber miave på tarmstrengene. Når broen til Costa
Barocca bliver forhekset, får vi også brug for børnenes hjælp til at ophæve forbandelsen med en fortryllende rytme!
Piraten Mia fører børnene trygt gennem hele historien, så både de yngste og de lidt større kan følge med. Det er en oplagt
mulighed for forældre og bedsteforældre at dele en musikalsk og magisk oplevelse med børnene i trygge og rolige rammer.
Koncerten er skabt til børn fra 3–9 år, og hele familien er velkommen til at tage med på rejsen mod det solrige Costa Barocca

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »