Novelle-masterclass
DATO
TIDSPUNKT
Novelle-masterclass
HVOR
ARRANGØR
PRIS
Novelle-masterclass
Novelle-masterclass
Karen Blixen Museum Rungstedlund danner rammen om denne novelle-masterclass, som udbydes af Skriveskolen for Creative Writing.
OBS! Tilmelding foregår igennem skolen og ikke Karen Blixen Museum. Underviserne er Mads Bunch, Adda Djørup og Martin Glaz Serup.
Læs mere og tilmeld dig via skolen ved at klikke på KØB-BILLET-knappen her på siden.
Om Masterclass-forløbet
Henover 3 lørdage i november underviser 3 forfattere og skriveundervisere i novellen og dens mange facetter.
Forløbet henvender sig til begyndere (det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage), men mere erfarne skrivere vil også få en hel masse ud af det.
Hver mødegang læser vi noveller/kortprosa sammen, hører om de forskellige måder at gribe formen an på og laver skriveøvelser med feedback fra underviseren.
Første mødegang: Lørdag 2. november fra 10-17
Mads Bunch gennemgår den klassiske novelle og short-storien med eksempler fra bl.a. Karen Blixen og Hemingway. Vi kigger på den klassiske novelles historie og struktur og ser på forskellene fra den moderne variant short-storien, som oplæg til eftermiddagens skriveøvelser. Mads giver feedback på skriveøvelserne sidst på dagen.
Anden mødegang: Lørdag 16. november fra 10-17
Dagen indledes med en præsentation af genren kortprosa. Men hvad er kortprosa egentlig ift. fx den klassiske novelle og short-story? Dét undersøger vi både via oplæg fra Martin Glaz Serup og ved sammen at læse forskellige kortprosatekster. Den mere teoretiske introduktion munder ud i konkrete skriveøvelser, som vi læser og diskuterer sammen sidst på dagen.
Tredje mødegang: Lørdag 30. november fra 10-17
Adda Djørup taler om den fantastiske novelle og den magisk realistiske novelle med udgangspunkt i noveller fra Latinamerika og Danmark. Formiddagen er dedikeret til oplæg ved Adda samt fælles læsning af to kortere noveller. Eftermiddagen er afsat til skriveøvelser og feedback.
Forberedelsestid/arbejde
Regn med at skulle læse to noveller til hver mødegang, som sendes rundt i god tid til deltagerne pr. mail. Ellers foregår skriveøvelserne på stedet, og der er ikke yderligere forberedelse. Du bør desuden afsætte et par dage efter kurset er slut til at skrive din helt egen novelle/kortprosatekst, som du får feedback på fra Mads Bunch via mail.
Husk at medbringe pen og papir/bærbar computer til skrivningen. Vi sørger for, at der godt med stik i Boganissalen, hvor forløbet finder sted.
Masterclass-forløbet er med fuld forplejning fra museets café Madam Carlsen, indgang til museet samt efterfølgende 1:1 feedback på din novelle/kortprosatekst.
Max 16 deltagere
Undervisere: Mads Bunch, Adda Djørup & Martin Glaz Serup
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.