Museum Nordsjælland præsenterer: Vaccinen der ændrede verden

Museum Nordsjælland præsenterer: Vaccinen der ændrede verden

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Museum Nordsjælland præsenterer: Vaccinen der ændrede verden

Kopper var en af 1700-tallets mest frygtede epidemiske sygdomme med en tårnhøj børnedødelighed. En af de vigtigste medicinske opfindelser var derfor den engelske læge Edward Jenners kokoppevaccine fra 1798. Jenner havde opdaget, at man ved at blive indpodet med ufarlige kokopper, kunne vaccinere sig mod den dødelige variant. Vaccinen revolutionerede lægevidenskaben på globalt plan. Nyheden om Jenners vaccine kom også hurtigt til Danmark, og allerede i 1801 fandt den første koppevaccination sted, da professor Frederik Christian Winsløw sammen med Hørsholms distriktskirurg Johan C. Holtzkamm gennemførte en vellykket indpodning. Samme år udkom det første særskilte danske skrift om kokoppevaccinen skrevet af Holtzkamms ven, skoleholder og kirkesanger Johan Petersen fra Hørsholm.

Kom og hør museumsinspektør Kristoffer Schmidt fortælle om de omstændigheder, der muliggjorde, at Jenners koppevaccine kunne tage sin sejrsgang henover både Danmark og resten af verden.

Gratis billetter kan hentes fra billetlinket fra d. 28. september.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »