Mini-BioBlitz

Mini-BioBlitz

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Mini-BioBlitz

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Hørsholm inviterer Karen Blixen Museum igen til Mini-BioBlitz – en ekspedition  for børn i Rungstedlunds Fuglereservat med Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann.

De to biologer og holdkammerater fra det populære TV-program “1 døgn, 2 hold, 3 dyr” er kendte for deres store entusiasme omkring alle de arter, man kan finde ude i naturen. De vil være til stede på dagen og hjælpe med at artsbestemme og finde en masse spændende arter.

Bio betyder liv, og blitz betyder at gøre noget hurtigt og intensivt. En BioBlitz går derfor ud på at undersøge et givent område for arter (dyr, planter eller svampe) og derefter registrere dem, man finder.

Mini-BioBlitz er en spændende naturbegivenhed for børn og deres familier, hvor vi går på jagt med net, mini-terrarier og forstørrelsesglas for at finde så mange arter som muligt i et afgrænset område – nemlig i Fuglereservatet på Rungstedlund og på en afgrænset tid.

  • Der vil være fornødent udstyr til udlån, men tag gerne din egen kikkert med, hvis du har sådan én.
  • Der er hjælpere fra Karen Blixen Museum og Danmarks Naturfredningsforening, men husk at det er vigtigt at have en voksen deltager med rundt.
  • Billetter for deltagelse er gratis.
  • Mad og drikke kan købes både før og efter hos Madam Carlsen Café & Bistro. Vi anbefaler at bestille bord – HER.

  • I er også velkomne til at nyde medbragte madpakker i haven før eller efter arrangementet.

Der er planlagt tre hold i følgende tidsintervaller

10.00-11.15
11.30-12.45
13.00-14.15

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »