Kunstudstilling: Britt Smelvær

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Kunstudstilling: Britt Smelvær

Fernisering lørdag den 31. maj kl. 14 – 16

Britt Smelvær arbejder i forskellige medier som maleri, 3-D objekter, grafik, broderi, installationer og land-art.  Hendes billedverden har ofte referencer til naturen, men giver også udtryk for et behov for orden, som hun finder i geometriens og ornamenternes verden. Hun startede som tekstilkunstner og billedvæver, og dette udgangspunkt løber stadig som en rød tråd gennem hendes kunstneriske arbejde.

Et ophold på Det Danske Institut i Damaskus i 2008-2009 har dannet udgangspunktet for Britt Smelværs arbejde med den islamiske ornamentiks æstetiske, filosofiske og historiske traditioner. Efterfølgende har Smelvær de seneste år især været optaget af ornamentik som tema og undersøgelser af islamiske geometriske ornamenter. Typisk arbejder hun med gentagelsesaspektet, som udmønter sig både i form, flader og udtryk.

I udstillingen i Fuglsanghus viser Britt Smelvær nedslag i sit kunstneriske virke med værker fra forskellige perioder, omfattende maleri, grafik, plexiglas og broderi.

Åbningstider: Fredag-søndag: 11-16

Fri entré

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »