Kongelig Sommerballet 2024

Kongelig Sommerballet 2024 på Karen Blixen Museum Rungstedlund

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Kongelig Sommerballet 2024

For fjerde gang er Rungstedlund vært for Den Kongelige Sommerballet, og vi glæder os til at se mange gæster på Karen Blixens nordvendte plæne med vue over Øresund.

Kongelig sommerballet er efterhånden blevet en fast tradition for publikummer rundt om i hele Danmark. I 2024 når balletten ud til 12 byer fra Kabbel Hovedgård i Lemvig, til Augustenborg Slotspark og naturligvis også til Karen Blixen Museum Rungstedlund. Tåspidssko under åben himmel en dansk juniaften med familie og venner er det smukkeste startskud på sommeren.

Kongelig sommerballet er et gratis tilbud til alle, der har lyst til at se nogle af verdens bedste dansere fra Den Kongelige Ballet opføre et potpourri af storslåede balletoplevelser, der ellers kun kan opleves på Gamle Scene i København.

Vigtig information

  • OBS! Balletten er gratis, der er fri adgang og ingen tilmelding.
  • Forestillingen starter kl. 16:00 og varer ca. 1,5 time. Fra kl. 14:30 kan du opleve du opleve balletdansernes opvarmning på scenen.
  • Det opstilles IKKE stole til balletten. Medbring gerne egne strandstole eller picnictæppe.
  • Der udleveres gratis trykt program ved ankomst.
  • Transport & parkering: Toget (Kystbanen) kører direkte til Rungsted Kyst Station. Herfra er der ca. 10 min. gang gennem Rungstedlunds smukke Fuglereservat. Bus 388 stopper tæt ved museet. Ankommer du med bil kan du parkere ved havnen eller på P-pladserne på hjørnet af Rungstedvej og Rungstedstrandvej. Det er ikke muligt at parkere på museets parkeringspladsdenne dag, da alle p-pladser er reserveret til balletten.

Mad og drikke

  • Det er tilladt at medbringe egen mad og drikkevarer.
  • Mulighed for at købe øl, vin, vand, kaffe, kage og snacks fra Madam Carlsens Café og Bistro.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »