Er der nisser i Arboretet?
Er der træer, der lugter af jul?
Hvor er dyrene om vinteren?
Kan du lave julepynt af kogler og grene?
Julerier for børn og deres voksne, både ude og inde.
Gå på opdagelse i samlingen med dine børn, børnebørn, forældre og venner. Vi har lagt poster ud, så I kan blive klogere på naturen ved juletid. Måske finder I spor efter nissen…..
Skolestuen er blevet til en julestue, hvor der klippes og klistres, limes og hygges. Hjælp os med at pynte juletræet.
Kl. 10.30 er der en rundvisning specielt for børn. Rundvisningen varer ca. 45 min.
Den botaniske samling for de voksne
Kl. 12 viser Ole Kim Hansen fra Københavns Universitet rundt i Arboretet og fortæller om buske og træer med tilknytning til julen og om forskning i juletræer.
Rundvisningen varer ca. 1,5 time. Husk varmt tøj, godt fodtøj og vær forberedt på en god gåtur gennem samlingen.
Hele arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt.
Vi glæder os til at se jer.