HØRSHOLM:DOX: The Contestant

HØRSHOLM:DOX: The Contestant

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

HØRSHOLM:DOX: The Contestant

Virkelighedens svar på ’The Truman Show’ er den vilde historie om en japansk mand, der blev en national superstjerne uden at vide det i et bizart one-man reality tv-show, hvor han skal genvinde sin frihed gennem kuponhæfter.

OBS: Lukket gymnasievisning

I 1998 får Japan sin første realitystjerne, men stjernen ved det bare ikke selv. Hamatsu Tomoaki – bedre kendt som Nasubi (‘aubergine’) – er blevet efterladt nøgen og alene i et værelse, hvor der ikke findes andet end en stak ugeblade. På bagsiden af de blade er der konkurrencer, hvor man ved at skrive ind, kan vinde forskellige præmier. Så hvis Nasubi vil have noget tøj eller noget at spise, må han vinde det. Og hvis han vil ud af værelset, skal han vinde præmier for en værdi af én million yen via konkurrencerne. Det er konceptet for det show, Nasubi er stjernen i. Men hvad han ikke ved er, at en hel nation følger hans mission på live-tv og uden hans viden bliver han den mest berømte tv-personlighed i Japan. ’The Contestant’ er historien om et ‘stranger than fiction’-show, der er bizart og grænseoverskridende som kun japansk reality-tv fra slut 90’erne kan være det. Og så er det historien om en håbefuld mand som ufrivilligt blev et ikon i medieverdens skruppelløse jagt på seere og succes. Med andre ord: Velkommen til virkelighedens svar på ’The Truman Show’.

Efter filmen vil professor emeritus i film og medievidenskab ved Institut for Medier, Erkendelse og formidling, Købehavns Universitet, Ib Bondebjerg  holde et oplæg om reality-tv-genren.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »