Fuglesafari for hele familien

Fuglesafari for hele familien hos Karen Blixen Museum

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Fuglesafari for hele familien

Tag hele familien med på en spændende fuglesafari i Karen Blixens Fuglereservat, hvor du kan være heldig at opleve nogle af vores smukkeste skovfugle på nært hold. Fuglesafarien henvender sig til alle naturglade familier, og både børn og voksne er velkomne.

På turen udforsker vi Fuglereservatets rige fugleliv og øver os i at opdage og genkende forskellige fuglearter og deres stemmer. Undervejs fortæller museets naturformidler om mejsernes hemmelige liv, om trækfuglenes fantastiske rejse, og om hvordan vi passer på fuglene på Rungstedlund.

På denne årstid begynder trækfuglene at ankomme til Fuglereservatet, og fuglene gør klar til årets ynglesæson.  Hvor mange fugle vi ser og hører, afhænger af vind, vejr og held.

Museet udlåner kikkerter, men du er selvfølgelig også velkommen til at medbringe din egen kikkert.

Du får en sjov fuglebingo med hjem og gode tips til selv at kigge på fugle.

Guide: Naturformidler Anne Cathrine Spork.

Mødested: Gårdspladsen foran museet.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »