Foredrag med Koppel & Hjortshøj

Foredrag med Koppel & Hjortshøj

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Foredrag med Koppel & Hjortshøj

Oplev musiker Benjamin Koppel og komiker Lars Hjortshøj sammen på scenen i et helt nyt foredrag, som tager udgangspunkt i deres fælles bog ’Halvt fuldendt’ fra 2023. Det bliver en særlig aften, hvor de to herrer med masser af energi, humor og personlige anekdoter udforsker deres umage venskab.

I flere årtier har komiker Lars Hjortshøj og jazzmusiker Benjamin Koppel været på farten og optrådt i hver en sal, spillested og forsamlingshus. De har kendt til og hilst på hinanden på landets hoteller, men ikke mere end det. Indtil de for et par år siden indledte en samtale i en hotelbar i Århus og uventet fik etableret begyndelsen på nyt venskab. Samtalen fortsætter i bogen ’Halvt fuldendt’, som udkom i 2023, og hvor de to mænd går på opdagelse i hinandens liv og sind med den nysgerrighed, flid og humor, de også begge lægger til grund for deres professionelle virke på scenen.

Er der et låg til hver en gryde? Hvad er egentlig glæden ved small talk? Skal alt nødvendigvis nytte noget? Kan man virkelig samle på savsmuld – og tørsvømme? Er angsten for at miste større end kærligheden til New York? Og kan man dø på scenen?

Der er så mange ting, Lars og Benjamin ikke forstår. Men gennem personlige fortællinger, undrende spørgsmål og filosofiske refleksioner over alt fra kærlighed, forfængelighed og mobning til hunde, kaskethår og gospelsnitter udforsker de to (nye) venner venskabets betydning og kompleksitet.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »