Foredrag med Emil Midé Erichsen

DATO
TIDSPUNKT
Foredrag med Emil Midé Erichsen
HVOR
ARRANGØR
PRIS
Foredrag med Emil Midé Erichsen
Det er mere end 10 år siden Emil Midé Erichsen sammen med sin bror Theis kastede Havanas fortøjninger og drog på en tre år lang jordomsejling, der undervejs blev til det populære TV-program “Kurs mod fjerne kyster”.
Siden har Emil holdt over 300 foredrag, gået 200 km på ski i Arktis og sejlet knap en halv jordklode med sin kone og to små børn. I dette foredrag vil Emil tage publikum med på rejsen fra at være en ung mand med en drøm om at sejle jorden rundt til i dag at stå midt i trediverne og stadig insistere på, at eventyret er muligt midt i livet med børn, karriere og forpligtigelser.
Som Emil siger “Den virkelige rejse – den der for alvor betyder noget – foregår inde i knolden”
“Når jeg vender mig mod havet, indstiller blikket på uendelig og i stedet kigger indad, er det med håbet om at finde svar på nogle af de spørgsmål om familieliv, fællesskab, drømme og eventyr, som jeg tumler med. Siden mine frontallapper begyndte at gro sammen, har det været de største temaer i mit liv, og det er de fortløbende tanker omkring disse temaer hægtet op på konkrete oplevelser, som jeg vil fortælle om i dette foredrag. Det var en stor omvæltning at komme hjem fra jordomsejlingen med Havana, kompasset skulle kalibreres på ny og et liv med fast grund under fødderne skulle formes. Jeg skulle vidt omkring, jeg skulle fejle undervejs, og først da Louise stillede det åbenlyse spørgsmål: “Hvad drømmer VI om?” begyndte brikkerne at falde på plads.”
Det sidste halvandet år har Emil sejlet med sin kone, Louise, og deres to små drenge fra Danmark til Caribien. Turen er sat på pause, og Emil er for en stund hjemme og deler gavmildt ud af både oplevelser, tanker og betragtninger i foredraget “En søgen efter eventyr”.
Så kom og vær med, når Emil kommer rundt i landet – og hvem ved, måske du kan blive inspireret til at udleve DIN drøm…
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.