Foredrag: EU – en union i krise?

DATO
TIDSPUNKT
Foredrag: EU – en union i krise?
HVOR
ARRANGØR
PRIS
Foredrag: EU – en union i krise?
EU-kritiske partier stormer frem og Brexit i England blev en realitet. Flere og flere lande tvivler på, hvad de får ud af EU-medlemskabet, og om de kan klare sig bedre selv, og hos en del borgere er politikerleden udtalt. Men er EU problemet – eller snarere en del af løsningen? Er EU de andre “nede i Bruxelles” – eller er Europa også os? Hvem vinder ved et svagere EU? Og hvad kan EU og de europæiske politikere gøre bedre, hvis de vil genvinde befolkningernes tillid? I dette skarpe og oplysende Connie Hedegaard-foredrag fortæller hun om sine egne oplevelser i det europæiske maskinrum. Vel er det bøvlet med EU. Men hvad sker der, hvis EU går i opløsning?
OM CONNIE HEDEGAARD
Connie Hedegaard er tidligere EU-kommissær og dansk minister og kendt for sit engagement i klima- og miljøpolitik. Hedegaard blev første gang valgt ind i Folketinget i 1984 og var politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti. Efter en periode som journalist for Berlingske Tidende og vært på Deadline vendte hun tilbage til politik i 2004 som miljøminister, minister for nordisk samarbejde og senere som klima- og energiminister. Hun ledede FN’s klimakonference i København i 2009 og var EU’s klimakommissær fra 2010 til 2014.
Connie Hedegaard er anerkendt med flere priser og har været på Times’ liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden. Hun er også bestyrelsesformand for OECD’s Round Table for Sustainable Development og bestyrelsesmedlem i virksomheder som Danfoss, BBVA og Kirkbi Holding.
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.