E-Street Jam

DATO
TIDSPUNKT
E-Street Jam
HVOR
ARRANGØR
PRIS
E-Street Jam
E-Street Jam
DE ROCKER, SWINGER, SVEDER OG BLØDER I ET MUSIKALSK TOTALSHOW, DER EMMER AF SPILLEGLÆDE OG GODTKAMMERATSKAB
Oplev et af Danmarks bedste coverbands, når det på 15. sæson fortolker rockikonet Bruce
Springsteen med en sådan indlevelse, præcision og varme, at publikum må overgive sige betingelsesløst –
uanset om det er store eller små spillesteder.
E-Street Jam er ikke bare et kopiband, det er musik af høj kvalitet, spillet med hjertet af ægte musikere med
rigtige instrumenter i en tid, hvor computer-skabte hurtig-hits overtager de musikalske platforme.
2024 er samtidig året, hvor E Street Jam præsenterer en ny frontfigur og forsanger i 59-årige, rutinerede
Jan Nielsen. Han leverer en suveræn power-vokal, der rammer sangenes sjæl og intensitet med stormstyrke
– og gør The Boss nærværende og levende for et dansk publikum.
Jan Nielsen har i forvejen mere end 20 års erfaring som sanger og sangskriver; han trådte ind i danskernes
stuer i TV-hittet ’Stjerne for en aften’ i starten af 00’erne, hvor han i flere runder sang sig frem til
topplaceringer med sange som ’When a man loves a woman’ og ’Summer of 69’.
”For mig er det et match i himmelen, at få lov at synge Springsteens fantastiske sange, især med et band af
denne her kaliber. Jeg er ydmyg og dedikeret over for opgaven og fast besluttet på at levere en værdig,
seriøs og respektfuld fortolkning af bossen”, siger Jan Nielsen.
E Street Jam har også i år fået forstærkning af en af landets absolut bedste saxofonister, Peter Thomsen,
der formår at blæse det danske Springsteen-band helt ind i superligaen.
Som altid præsenterer E Street Jam de kendt ørehængere, hits og ballader – fra Human Touch og Radio
Nowhere, over Born to Run og uundværlige Born in the USA til The River, Hungry Heart og Dancing in the
Dark.
Og så vover bandet også at nyfortolke enkelte af rockikonets sange.
Giv dig selv et skud Springsteen med et E Street Jam i topform. Tag med på en varm og medrivende
musikalsk rejse og oplev det ultimative Springsteen-show, der med garanti får dig til at rocke, svede og
smile.
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.