Blixen og amerikanerne

DATO
TIDSPUNKT
Blixen og amerikanerne
HVOR
ARRANGØR
PRIS
Blixen og amerikanerne
Blixen og amerikanerne
Som 49-årig blev Blixen internationalt berømt, da Seven Gothic Tales udkom i USA i 1934. Bogen blev en kæmpe succes og skaffede hende en berømmelse, som holdt resten af hendes liv.
I 1959 tog Karen Blixen på 3 måneders turné i USA, hvor hun blev hyldet og mødte bl.a. Marilyn Monroe og Truman Capote.
I denne samtale kigger de to Blixen-eksperter Ivan Z. Sørensen og Charlotte Engberg nærmere på, hvad vi ved om Blixens forhold til amerikanerne, som elskede hende, og hvis kultur og imødekommenhed Blixen på flere måder følte sig hjemme hos.
I samtalen kommer Ivan og Charlotte ind på, hvad der gjorde, at Blixen og hendes forfatterskab landede så overlegent i det amerikanske litteraturlandskab, og hvor hun befinder sig i sit forfatterskab i tiden omkring turen til USA.
Dem kan du møde
Ivan Z. Sørensen er mag.art. i litteratur og religion, foredragsholder og forfatter samt underviser på Københavns Folkeuniversitet og tidligere museumsinspektør på Karen Blixen Museum. Han har skrevet flere bøger og artikler om Karen Blixen, bl.a. Blixens humor (2021) og Albondocani. Karen Blixen og islam (2022).
Charlotte Engberg er lektor i Dansk litteratur på Roskilde Universitet og har skrevet efterordet til DSL’s udgave af Sidste Fortællinger (1957), Gyldendal 2016 og har foruden skrevet bogen Latter og lettere beruset. Om at læse Karen Blixen, Syddansk Universitetsforlag, 2019.
Oplev Blixens nyistandsatte soveværelse med lydfortælling af Ellen Hillingsø
Karen Blixens soveværelse er blevet nænsomt restaureret og formidles, som det formentlig har taget sig ud i foråret 1959, da Karen Blixen syg og nedbrudt vendte hjem fra USA.
I soveværelset er installeret en nyskabt lydfortælling, der beskriver hvordan den verdensberømte forfatter levede i sit mest intime rum. Skuespiller Ellen Hillingsø lægger stemme til, og inviterer de besøgende ind i Karen Blixens tanker og følelser.
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.