Becoming Led Zeppelin

Becoming Led Zeppelin

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Becoming Led Zeppelin

Fredag d. 19. september har vi en særvisning af den anmelderroste dokumentarfilm ’Becoming Led Zeppelin’. Filmen indledes af Jerry Ritz, musik- og teaterproducent fra Hørsholm, som var tourmanager for Led Zeppelin dengang de blev et verdensnavn.

Han var med til at hente dem til Danmark, hvor de havde verdenspremiere. Han fulgte gruppen tæt på turnéerne. og var med i tourbussen, da de spillede deres første koncerter i Skandinavien og ikke mindst Danmark. Han vil dele sine oplevelser fra dengang med publikum i salen. Henrik Palle skriver om Jerry Ritz i Politiken:

Han var der med hud og hår …

”Hvad har trommeslageren Alex Riels bror med Led Zeppelin at beskaffe? Det er man nødt til at høre Jerry Ritz fortælling om dengang The New Yardbirds blev til Led Zeppelin for at finde ud af. Samtidig vil man så komme på en stærkt underholdende og fortryllende tur tilbage til en tid, hvor rocken var ny og hvor fiffige iværksættere gjorde deres hobby til en spændende levevej. Nogen siger, at kan man huske tresserne, var man der ikke. Jerry Ritz er eksemplet på, at det ikke passer. For han var der med hud og hår, men holdt igen med tjald, lal og lir, for nogle skulle være voksne og få rockrødderne frem til tiden. Klogt valg. For så kan yngre generationer høre om, at Led Zeppelin måtte stå under et dansk pigeorkester på plakaten. De spillede nemlig med bare bryster, og det kunne hverken Jimmy Pages guitar eller Robert Plants vokal hamle op med. Tag tilbage til tesserne med onkel Jerry. Han er en fortæller.”  

Filmen følger bandets vej fra dannelsen i 1968 til det internationale gennembrud i 1970. Her spillede Danmark en særlig rolle, for det var her de testede deres materiale til det ikoniske debutalbum, som udkom i 1968.

Jerry Ritz, som er en lokal ildsjæl på kulturområdet, bl.a. som formand for Fritids- og Kulturrådet, var Led Zeppelinsskandinaviske tourmanager. Ritz var ikke uvant med turn’elivet, da han i de tidligere år havde været tournémanager for The Who, Deep Purple, Pretty Things, Jeff Beck, Eric Burdon og Ten Years After, for at nævne nogle af grupperne.

Jeg glæder mig til at introducere filmen og fortælle om dengang for 57 år siden, da jeg rejste med gruppen, som netop havde skiftet navn fra The New Yardbirds til Led Zeppelin, fortæller Jerry Ritz.

Deres debut var i Gladsaxe Teen Club under navnet The New Yardbirds. Et navn som de kort efter ændrede til Led Zeppelin. Filmens omdrejningspunkt er interviews med de tilbageværende medlemmer Jimmy Page, John Paul Jones og Robert Plant. Der vil være koncertoptagelser fra perioden, hvoraf en del er hidtil usete. Endelig er der arkivoptagelser med den afdødetrommeslager John Bonham, som den dag i dag inspirerer trommeslagere verden over.

For Jerry Ritz har Led Zeppelin haft en særlig personlig betydning, som har haft varig indflydelse på hans liv. Ved bandets debutkoncert i Gladsaxe mødte han sin nuværende hustru, Annie, som dengang var frivillig i Gladsaxe Teen Club. Parret har siden fulgt bandets historie tæt og var blandt de få, der overværede Led Zeppelins genforeningskoncert i Londons O2 Arena i 2007.

Arrangementet finder sted d. 19. september kl. 19.00 i Biografen i Kulturhus Trommen. Billetter købes på Kulturhus Trommens hjemmeside. Filmen vises med danske undertekster.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »