3 sjove ro-dage for teenagere

DATO
TIDSPUNKT
3 sjove ro-dage for teenagere
HVOR
ARRANGØR
PRIS
3 sjove ro-dage for teenagere
Roning er både en sport og en hobby – og det er en super måde at være aktiv på sammen med andre. Du træner hele kroppen, ben, ryg, mave og arme, du får konditionstræning og du er aldrig alene.
Der er altid 3 eller 5 i en båd, en inrigger med styrmand. Man falder ikke i vandet fra en inrigger, men af sikkerhedshensyn skal du kunne svømme.
Hos os handler det ikke kun om træning – det handler også om fællesskab, hygge og frisk luft. Om sommeren ror vi på vandet, og om vinteren træner vi teknik og form i klubbens romaskiner.
Målgruppen
Klubben har mange voksne medlemmer, hvoraf flere lærte at ro som ung. Klubben vil meget gerne have mange flere unge med. Mange af jer har gået til andre fritidsinteresser før, men står måske og har lyst til at prøve noget nyt.
Kom og tage gerne en ven med. Det er gratis at deltage. Hvis Du/I aldrig har prøvet at ro før, og ikke ved om det er noget for jer, så er det ikke et problem. I lærer det hele gennem vores introforløb, og så kan I derefter tage stilling til, om I vil fortsætte som medlem.
Hvor og hvornår:
Tre ro-dage i uge 34 i Rungsted Roklub. Alle dage afsluttes med fælles spisning og opsummering af dagen.
📅 19., 21. og 22. august
🕔 Kl. 17.00–ca. 20.00.
📍 Rungsted Strandvej 120
Vi glæder os til at se dig og håber, vi kan få sammensat et godt ungdomshold.
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.