DIY – Efterårskrea

Vi elsker efterår! Vi er vilde med farverne og det ekstra klare lys. Men efteråret kan også noget andet helt specielt; Det får os til at rykke sammen som familie.

Vi rykker indendørs og samles igen i sofaen eller rundt om spisebordet med varm kakao og hjemmebag. Det er en anden form for hygge end den, vi havde med lange sommeraftener i haven. Det er også årstiden, der indbyder til kreative sysler som familie.

Har I lyst til at være kreative med børnene, har vi her samlet en masse inspiration til hyggelige efterårssysler.

Der er både inspiration til at pynte op og byde efteråret velkommen samt inspiration til en flot Halloween sidst i oktober. 

Byd efteråret velkommen

En rigtig fin måde at byde efteråret velkommen er med en fin dørkrans. Gå på jagt i haven eller i skoven efter fine grene, afblomstrede blomster, blade, nødder, æbler eller hvad I ellers kan finde. 

Bladkransen er lavet ved at trække blade på en tyk ståltråd. De andre kranse laves ved at lave små buketter af grene og blade og binde dem på en halmkrans eller en krans, I selv laver af kviste fra skoven. 

Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted

Spindelvæv og fantasidyr

Brug efterårets smukke blade til at lave sjove fantasidyr med børnene. Det kræver ikke mere end noget papir og maling. Gå en tur i skoven og find de flotteste og mest finurlige blade til jeres efterårsdyr. I kan også lave en løve med en flot bladmanke, eller et egern med en hale af flotte blade.

Kastanjedyr og de fine kastanje-spind er jo ren nostalgi for mange af os. Her har kastanjehjorten fået en opgradering med fine perler på halsen og halen. Vi har lavet en liste med steder, hvor byen har leveringsdygtige kastanjetræer.

Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted
Find kastanjetræerne

Højsæsonen for kastanjer er i første halvdel af oktober. Her kan du se, hvor I kan være heldige at finde kastanjer.

Hørsholm stadion, nede ved banen og ca. halvvejs rundt  Ved Eventyrlegepladsen  Ved Hørsholm kirke – stien over for det gamle museum  Rundt om Sophienberg Slot  Gl. Hovedgade  Arboretet  Kastanjevej ved nr. 6

Bliv klar til Halloween

Når man er rigtig glad for Halloween, så kan man ikke starte forberedelserne for tidligt. Vi har her samlet både indendørs- og udendørsforberedelser, som I kan hygge jer med i efterårsferien.

Bladspøgelser er så fine og nemme at lave. Det kræver blot en tur i skoven efter blade, noget hvid maling og en sort tusch. Sørg for, at bladene er helt tørre, når I maler dem. Brug dem på bordet eller tallerkenen til halloweenmiddagen eller sæt dem på snor og hæng dem op.

Når nu I er i skoven alligevel, så kan I samle grene og kviste til at få styr på hekse-parkeringen til Halloween. Find nogle flotte grene til kosteskafter og en masse kviste. Lav et bundt af kvistene, som I sætter grenen i midten af. Brug sejlgarn eller lignende til at samle det med. Slut af med at studse kvistene, så de får nogenlunde samme længde.

Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted

Halloweenpynt til væggen

I kan også hygge jer med at klippe fint halloweenpynt, som I kan hænge op. Fremgangsmåden er den samme som for flagermusene.

Print skabelonen, som du kan downloade herunder. Klip skabelonerne ud og tegn dem så over på sort karton med en blyant. Klip alle figurerne ud og lim en tynd snor på bagsiden. De er nu klar til at hænge op.

Sørg for at få ligevægt i kosten, når den limes på snoren ellers ‘vælter den’.

Flagermus skal der til.. 

Til Halloween hører flagermus. Derfor har vi lavet nogle skabeloner, som I kan printe og bruge. I kan enten bruge dem til en flot dørkrans, sætte dem på grene i stuen, direkte på væggen eller dørkarmene eller i loftet med en’usynlig’ snor i.

Det kræver i første omgang en printer. Print skabelonen, som du kan downloade herunder. Klip flagermusene ud og tegn dem så over på sort karton med en blyant. Lav en masse flagermus på kartonet og klip dem alle sammen ud. 

Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted

Halloween græskar

Byens butikker bugner lige nu med halloweengræskar. Det er for tidligt at skære græskar i efterårsferien. Det skal helst gøres så tæt på Halloween som muligt, så de ikke når at rådne. Men I kan sagtens forberede nogle flotte græskar alligevel.

Har I prøvet at male græskar? Selv de græskar, der bliver skåret uhyggeligt ud til Halloween, kan få en omgang sort maling, inden de stilles frem. I kan male dem ensfarvede, måske med stilken i guld, med mønstre, eller som på det første billede, hvor der er hældt maling over i skiftevis hvid, sort og orange.

I kan naturligvis også skære græskarlygter og lave en lille konkurrence om, hvem der kan lave det mest uhyggelige, det sjoveste eller det sødeste græskar.

Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted
Hørsholm og Rungsted
LANGAUGE »