Byvandring om besættelsen og befrielsen i Hørsholm og Rungsted

Rutens længde: 7 km

Antal skridt: ca. 10.000

Mulighed for køb af kaffe og kage

Hvad skete der i Hørsholm og Rungsted under besættelsen i årene 1940-1945? Det korte svar er ‘virkelig meget’. Både Hørsholm og Rungsted havde ry for at være nazi-reder – specielt i de sidste år af besættelsen. Men som i alle andre kroge af Danmark var her naturligvis også flere modstandsfolk.

Kom med på en 7 km. frisk vandretur og hør om besættelsestid og befrielse i Hørsholm og Rungsted.

Snør vandreskoene og tag de store unger med, når historiker Ingeborg Philipsen tager jer med rundt i byen, på en vandretur i besættelsestidens Hørsholm og Rungsted 1940-1945.

Turen starter med fortællinger, og mulighed for at købe kaffe og kage på Stationsstuen på Rungsted Station.

DATOER: 

Søndag den 25. juni kl. 14.00-17.00

Søndag den 27. august kl. 14.00-17.00

OBS: Der er kun 20 pladser pr. dag.

Pris: Kr. 140,- pr. person 

Byvandring om Besættelse og befrielsen i Hørsholm og Rungsted kort med mødested
Byvandring om besættelsen og befrielsen med Ingeborg Philipsen
Ingeborg Philipsen: Historiker i Historiefællesskabet.dk 
Beskudt billede af Göring fra det gestapo besatte Villa Strandbjerg i Rungsted
Beskudt billede af Göring fra Villa Strandbjerg
Danske stikkere og nazister transpoteres til Hørsholm Skole maj 1945
Arkiv.dk: Danske stikkere og nazister køres til Hørsholm Skole 

Ta’ med på en spændende byvandring

Ingeborg Philipsen er en levende fortæller og rutineret guide. Hun er ph.d. i historie med mange års erfaring fra museumsbranchen. I dag er hun privatpraktiserende historiker i Historiefællesskabet.dk. 

Ingeborg vil på turen fotælle om byens tilslutning til nazisterne, Gestapos tilstedeværelse og den lokale hospitalsoverlæge, der var et højtstående medlem af nazistpartiet og manden, der introducerede racehygiejnen i Danmark.

Hør om en ung modstandsmand, en ung nazists og en ung jødes skæbner i de fem forbandede år. Få historierne om en fattig forfatterindes kontroversielle valg i 1943 – og hvordan man håndterede mistænkte ‘stikkere’, ‘værnemagere’ og ‘tyskerpiger’ i de bevægende befrielsesdage for nu 78 år siden. 

Turen begynder og slutter på Rungsted Station. Vi starter på Stationsstuen, hvor der er mulighed for at købe kaffe og kage, til spændende fortællinger. Blandt andet historien om en modstandskvindes dramatiske flugt fra Rungsted Kyst station. Der vil i øvrigt være mulighed for at smage Richs-kaffetilsætning, sådan som man drak kaffen, da det kneb med at importere kaffe under krigen.

Praktisk info

Turen er for: Voksne og unge (over 13 år), der kan gå 7 km. på jævn vej.

Mødested: Stationsstuen på Vestre Stationsvej, Rungsted Kyst station

Slutsted: Rungsted Kyst station

Pris: Kr. 140,- pr. person 

Medbring overtøj efter vejret! 

Modstandsmand i Hørsholm 1945
Arkiv.dk: Modstandsmand i Hørsholm 5. maj 1945
Byvandring om besættelsen og befrielsen med Ingeborg Philipsen
Rich’s kaffeerstatning
Danmarksbefrielse halm på gulvet i gymnastiksalen på Hørsholm Skole
Arkiv.dk: Halm i gymnastiksalen på Hørsholm Skole
LANGAUGE »