BRUG BYEN

Stolte traditoner for det kolde gys i Rungsted

Da jeg for +20 år siden flyttede til byen og blev inviteret til den første fest i lokalområdet, var der én ting, der kom meget bag på mig. Som det hører sig til, skulle fødselaren have de stående hurraråb med på vejen, men efter de utallige hurra’er råbte hele selskabet ‘Rungsted Søbad’, inden de skålede. 

Jeg er opvokset blot 20 kilometer herfra, og der er traditionen i min familie, at man afslutter hurraråb med ‘suset fra Øresund’, der lyder nogenlunde sådan her “ssscchhhhh”

I alle de år jeg har boet her i byen, er jeg aldrig rigtig blevet fortrolig med at bytte ‘suset fra Øresund’ ud med ‘Rungsted Søbad’, når nogen skulle fejres. Ihverfald ikke før nu…

Rungsted Havbad

Midt i december lukkede Rungsted Havbad op for de første medlemmer. Baggrunden for det nye badelaug var ønsket om en sauna på havnen, som opstod henover sommeren 2020. Der blev oprettet en facebookgruppe, og siden er det gået rigtig stærkt. 

Hørsholm Kommune bevilligede penge til projektet i september, der blev afholdt stiftende generalforsamling, og foreningen fik sit navn i november. Saunaen forventes at være klar til brug lige i starten af 2021 – godt 6 måneder efter initiativet fik vinger. ( om restriktionerne vil )

I december åbnede de for indmeldelser i det nye badelaug. Saunaen får sin faste plads på den nordlige mole – lige overfor vandskibroen, og kan huse 800 medlemmer.

Med åbningen er der måske også skabt en ny tradition, som vi tilflyttere og den yngre generation kan tage til os, når der i fremtiden skal hyldes med hurraråb?  

Rungsted Havbad web

Foto: Marie Vendelbo Fridorf

Interessen har været ekstremt stor, og vi bød på første dag omkring 300 borgere velkommen i foreningen Rungsted Havbad. På sigt vil vi tilbyde saunagus og andre events for foreningens medlemmer, det glæder vi os rigtig meget til at fortælle mere om 

Marie Vendelbo Fridorf, medstifter Rungsted Havbad

Hørsholm-Rungsted Vikingelaug

Der er i forvejen et badelaug på Rungsted Havn, nemlig ‘Hørsholm-Rungsted Vikingelaug’, som har mere end 40 år på bagen. Lauget holder til i Vinterpaladset og har mange stolte og kreative traditioner. De har plads til 600 medlemmer, og der er pt. ventetid på optagelse.   

Hørsholm-Rungsted Vikingelaug web

Rungsted Søbad 1950-1973

Rungsted Søbad lå syd for Rungsted Havn i årene 1950-1973. Rigtig mange beboere i byen, gik om sommeren til svømmeundervisning i Rungsted Søbad.

På Museums Foreningens Facebook side dukker ofte historier frem om Bademester Dalby, der underviste byens børn i svømning, og hos hvem man kunne købe cigaretter til 50 øre stykket. Det siges også at han børste tænder med vandet fra Øresund, for at vise hvor rent vandet var.

I 1973 blev badeanstalten nedlagt i forbindelse med opførelsen af den nye havn. Kort efter byggede man Hørsholm Svømmehal, der nu kunne lægge bassin til svømmeundervisningen for byens børn.  

Har du en historie om Rungsted Søbad eller vores bagelaug, som vi skal have med i artiklen, så send os endelig en mail…

Klik på krydset for link til stedet

Rungsted Søbad 1956 – Foto: Lokalarkivet Hørsholm

Bademester Dalby – Foto: Lokalarkivet Hørsholm