Midt i livet – Andersen & Hermansen

Midt i livet - Andersen & Hermansen

DATO

TIDSPUNKT

HVOR

ARRANGØR

PRIS

Midt i livet – Andersen & Hermansen

Hvordan er det at stå midt i livet og finde ud af, hvem man er blevet? Det får vi for tiden mange skønlitterære bud på. The New Yorker har kaldt genren for coming of middle age, for fænomenet er ikke dansk, men internationalt, og over hele verden udforsker forfattere i øjeblikket overgangsalderen som et eksistentielt territorium, der indtil videre kun har været meget lidt udforsket i litteraturen.

Pourquoi pas? Hvorfor ikke? Det var Karen Blixens motto, da hun var i sin 3. livsalder og i transit mellem Afrika og Danmark, mellem farmen og forfatterskabet. I salonserien MIDT I LIVET undersøger Weekendavisens kulturkommentator Anne Sophia Hermansen sammen med skiftende gæster overgangsalderen i litteraturen og i livet.

Denne aftens gæst er forfatter Lotte Kaa Andersen.

Da Lotte Kaa Andersen fyldte 50 år, opdagede hun, at det havde hun egentlig ikke lyst til. Hun følte skam over at være gået i overgangsalderen og manglede ordentlig information om emnet. Nu har hun skrevet bogen Mit hemmelige liv (2024), hvor hun dels undersøger, hvad overgangsalderen er og samtidig taler med en række kvinder, der enten befinder sig i den eller er ovre den og som ved, hvordan man får det bedste ud af den.

Samtalen mellem Lotte Kaa Andersen og Anne Sophia Hermansen vil handle om den eksistentielle overgang fra at være frugtbar til midaldrende, og hvordan vores kultur ser på alder og især kvinders alder.

Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’. 

LANGAUGE »