Bøvlet med Blixen – Franciska Rosenkilde
DATO
TIDSPUNKT
Bøvlet med Blixen – Franciska Rosenkilde
HVOR
ARRANGØR
PRIS
Bøvlet med Blixen – Franciska Rosenkilde
Karen Blixen er sammen med H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og Niels Bohr blandt de internationalt mest kendte og berømmede danskere. En national stolthed og selvskrevet til vores litteraturkanon.
Men vi har vores bøvl med Blixen. Hun er gennem tiderne blevet kaldt racist og aristokrat. I Den afrikanske farm sammenlignes afrikanerne med dyr, og det antydes, at afrikanerens intelligens er på niveau med et niårigt europæisk barns. I vores identitetspolitiske tidsalder rejser dette sprængfarlige politiske spørgsmål.
Hvordan skal vi forholde os til en kostbar litteratur, der ikke understøtter et moderne verdenssyn? Skal vi kigge væk? Skal vi censurere? Eller er der nuancer, vi ikke ser?
I denne salonserie inviterer Karen Blixen Museum Rungstedlund en række markante politikere indenfor til at samtale om litteratur og politik med udgangspunkt i Den afrikanske farm.
Denne aftens gæst er Franciska Rosenkilde, MF og politisk leder for Alternativet.
Vært for samtalen er Jakob Malling Lambert.
Eventkalenderen på hørsholm-rungsted.dk er formidling af de events der er i byen. Vi forsøger at være opdateret, men påtager os ingen ansvar for evt. aflysninger og/eller ændringer i programmet. Derfor opfordrer vi altid til, at kontakte arrangørerne direkte ved behov for yderligere information. Du kommer til arrangørens side ved at klikke på knappen ‘læs mere / billetter’.