Hovedgaden 43

i samarbejde mellem Museum Nordsjælland og hørsholm-rungsted.dk

Huset på Hovedgaden 43 var engang var centrum for byens vigtigste funktion – på første salen her i huset lå Hørsholm Telefoncentral. Fra 1947 til 1963 gik alle telefonsamtaler i byen igennem dette hus.

For at komme i kontakt med Hørsholm Telefoncentral skulle man dreje på håndsvinget på siden af telefonen og kontakte telefonisten, der svarede med ordene “Hørsholm”. Ved hjælp af snorpar forbandt telefonisten samtalen ved at indsætte propperne i hullerne til abonnenternes numre på en tavle.

I ekspeditionslokalet kunne op til 8 telefonister sidde og modtage opkald og forbinde samtaler. Telefonisterne havde også ansvaret for at holde styr på varigheden af samtalerne, da der blev afregnet efter tid.

Hvis man ikke havde sin egen telefon, kunne man benytte sig af “samtalestationen”, der lå i et værelse over porten. Her kunne man veksle penge til samtaler. Tre minutters samtale kostede 10 øre.

I 1947 var der omkring 700 abonnenter i Hørsholm, men antallet steg markant til cirka 2300 abonnenter i 1963, hvor telefoncentralen blev fuldautomatiseret.

Bemærk de store telefonmaster på taget på billedet her under.

Hørsholm Telefoncentral Hovedgaden 43

Hørsholm Telefoncentral år 1909

Telefondamerne Hørsholm Telefoncentral Hovedgaden 43

Telefonisterne i Telefoncentralen ca. 1919

No 43 vinbar Hovedgaden 43 Hørsholm

Gårdhaven bag No 43 vinbar i Hovedgaden 43 

Hovedgaden 43 har en lang historie inden for urmagerfaget, der strækker sig så langt tilbage som til 1850. Hr. Christensen åbnede i 1850 sin urmagerforretning på adressen. Den oprindelige forretning var beliggende i et tidligere hus på samme sted. I 1904 blev den nuværende bygning opført, og siden da har der været urmagerforretning på denne adresse i omkring 140 år, indtil cirka 1990.

Udover urmagerforretningen har der sideløbende været forskellige andre erhverv gennem årene. I forretningen til venstre for porten har der været viktualiehandel og slager. Der var også i mange år herrekonfektion, hvor man kunne blive ekviperet med stilfuldt herretøj til enhver lejlighed.

Modsat tidligere tider, må tiden gerne gå i stå når man i dag besøger bygningen på Hovedgaden 43. I forretningen til venstre ligger frisør Stender, og til højre byens første vinbar No. 43, der også har indrettet gården bag bygningen til en super hyggelig gårdhave, hvor man kan nyde sin vin på lune dage. 

Æblemost fra Usserød Bryggeri
Æblemost fra Usserød Bryggeri
Usserød Bryggeri omkring 1920
Usserød Bryggeri omkring 1920
Usserød Bryggeri banan squash
Banan Squash fra Usserød Bryggeri
Den daværende ejer af bryggeriet, Julius Wilhelm Wilken, ønskede dog ikke at omlægge produktionen til de stærkere øl varianter. I stedet startede han produktion af mineralvand/sodavand. Ud over de mere almindelige varianter som citronvand og appelsinsquash udkom Usserød Bryggeri også med nogle langt mere spændende varianter som Usserød Abricos, Messina Squash og ‘den mousserende sundhedsdrik’ Banan Squash.  

Fra 1939 begyndte man at producere æblemost på lokalt dyrkede æbler. Det blev en stor succes. Bryggeriet blev centrum for en lokal tradition, hvor man kunne aflevere sine egne æbler og få lavet most af dem mod betaling. På den måde blev Usserød Bryggeri en del af det ‘at være fra Usserød’.

På bryggeriets æblemost- og apollinarisetiketter var der illustrationer af det gamle Hirschholm Slot. 

Bryggeriet lukkede i 1993, men bryggeriets bygninger, der har stor værdi for Hørsholms industrielle kulturarv, eksisterer heldigvis stadig. 

Øl-brygning

Der er  fire overordnede delprocesser i traditionel ølbrygning, som er maltning, mæskning, kogning med humle og gæring. Råmaterialet til øl er som nævnt forskellige kornsorter som byg, hvede, rug, havre m. fl. Når man snakker om malt, er det en betegnelse for spiret korn, som er tørret.

LANGAUGE »